Før/efter billeder

Jeanette Prangsgaard

Fortæl lidt om dig selv og din træningsbaggrund?!

En kvinde på 24 år der studerer industriel medicin på 7. semester. Til daglig arbejder jeg én gang om ugen i Føtex som salgsassistent og som Fitness Instruktør 4 timer om ugen i UniFitness. Jeg havde en fin kondition før forløbet og holdte mig ellers i gang med løb og svømning ud over de 4 timer.

Hvordan fandt du frem til Unlimited Performance? Og hvad var dit grundlag for at vælge os?

Jeg søgte efter en personlig træner på Google, hvor jeg fandt jeres hjemmeside. Jeg valgte jer, fordi jeg godt kan lide jeres princip om at det er en livsstilsændring og derfor skal man ikke afveje maden. Desuden så jeg billederne fra det tidligere forløb, hvilket understregede at jeres metode virker. Jeres unge alder og erfaring var også et plus samt at det var en konkurrence, hvor man kunne vinde 10.000kr.

Hvordan var din livsstil inden? Og hvordan har den ændret sig siden?

Med hensyn til motion var den fin. Jeg har altid holdt mig i gang med motion næsten hver dag. I dag er jeg dog blevet utrolig glad for styrketræning, som jeg ikke var før forløbet. Så det holder jeg fast i. Med hensyn til kost var den ikke god før forløbet. Jeg spiste som sådan sundt nok, men jeg havde for mange ædeflip i f.eks. is, nødder og chokolade. I dag er den til dels blevet bedre (vi har lige haft jul), men jeg er blevet meget mere opmærksom på at undgå mine ædeflip ved at have dage, hvor jeg gerne må synde. Desuden bestræber jeg mig på at undgå stivelse så vidt det er muligt og spise grønt med proteiner.

Har forløbet indfriet dine forventninger og mål, og i så fald hvordan?

Det er indfriet mine forventninger og mål godt. Jeg nåede næsten 10 kg og jeg kunne se resultater, hvilket var vigtigt for mig. Desuden faldt min fedtprocent med 7,5%, hvilket jeg var ret godt tilfreds med.

Hvad tænker du dine succeskriterier er?

At det skal være målbart og realistisk. Er der skal opstilles krav og regler for at kunne opnå sit mål.

Har forløbet haft indflydelse på dit humør, din selvtillid og motivation for træning o.lign?

Min selvtillid og humør var godt lige efter forløbet sluttede. Dog har julen gjort, at jeg har taget en del kg på igen, men jeg prøver at tænke positivt i forbindelse med det. Så som at der er perioder i livet, hvor man vil tage nogle kg på, men så er det bare op på hesten igen og fortsætte med at træne samt spise sundt det meste af tiden. Forløbet har givet mig en stor motivation for styrketræning, hvilket jeg ikke havde forventet. Det er jeg utrolig glad for og nu kan jeg slet ikke undvære det.

Hvad skal der ske fremadrettet? 

Mit mål fremadrettet med hensyn til kost er, at jeg her i januar måned vil tage en ”kold tyrker” i forbindelse med at undgå stivelse – dog er der lige nogle weekender, hvor dette ikke bliver tilfældet med i det store hele undgå stivelse. Efter januar vil jeg spise stivelse (rugbrød, müsli, kartofler, bulgur, ris mm.) de dage, hvor jeg har styrketrænet. Dog vil der altid være nogle undtagelser. Jeg vil fortsætte med at spise mest grønt og proteiner.

Mit mål fremadrettet med hensyn til motion er, at jeg fortsat vil have 4 timer cardio i UniFitness hver uge. Her i januar vil jeg styrketræne så meget min krop tillader det, da jeg har tid til det. Efter januar vil jeg minimum styrketræne 2 gange om ugen og koble løb/svømning 1-2 gange om ugen på.