Skrevet af::: Anne

Nem Kylligewok

Det skal du bruge:

600 g kylling ▪ 1 spsk karry ▪ 1 chili ▪ 2 løg ▪ 3 fed hvidløg ▪ 1 broccoli ▪ 1 stor gulerod ▪ 1 rød peberfrugt ▪ 1/2 squash ▪ 1 spsk soya ▪ Salt og peber

Den her ret er virkelig nem og smager overraskende godt. Jeg laver den ofte til mine madpakker. Sådan en portion giver mig 3 store gode mættende madpakker, men mon ikke retten er nok til at mætte fire munde. 

Madpakker,  mad-fra-pakker! Jeg har altid et par stykker med i tasken, det hjælper mig til at træffe gode beslutninger i løbet af dagen og sikre at jeg får den mad jeg gerne vil. Madpakkerne pakker ikke sig selv og kræver en smule planlægning. Derfor laver jeg ofte en portion som denne samtidig med jeg laver aftensmad - så er jeg "madpakke-klar" til de næste par dage. Kyllingewokken kan sagtens holde sig et par dage eller tre i køleskabet. 

Retten er selvfølgelig også helt ideel som aftensmad og tager under 20 minutter at lave. 

 undefined

Sådan gør du

Skær: kyllingen i tern, løg i både, hvidløg og chili fint, broccoli i buketter, gulerod i skiver, peberfrugten og squashen i strimler. 

Rist karryen i wokken. 

Svits løgene og chilien, har wokken ikke en teflon-belægning, er det nødvendigt at stege i lidt olie. 

Tilsæt kyllingen - svits den 3-5min til den næsten er gennemstegt. 

Svits grøntsagerne med, tilsæt først broccoli og gulerod, da disse grøntsager skal have længst tid, derefter peberfrugten og squashen. Svits hele herligheden et par minutter indtil grøntsagerne er møre, men stadig har bid. 

Vend soya i retten og smag til med salt og peber. 

Velbekomme.

 

Opskriftsinfo

Varighed: 20 min
Personer: 4
Sværhedsgrad:

Tips & Tricks

Variere grøntsagerne i retten som du vil, efter sæson, dit køleskabsindhold eller anvend wok-grønt fra frost. Wokretten er fedtfattig og har et lavt indhold af kulhydrater, til gengæld indeholder den en god mængde protein. Server ris eller nudler til, for at tilføje flere kulhydrater. For at tilføje en fedtkilde, server da retten med ristede cashewnødder - så er retten faktisk en "chicken cashew".

Anne Marie

Anne Søndergaard har trænet gymnastik hele sit liv og har udvidet sit felt med træning og fitness. Hun har en bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet og er derudover også uddannet Diplomtræner og ernæringscoach. Anne Marie har desuden også placeringer indenfor vægtløftning.

Hun er i særdeleshed optaget af at træne kvinder, men interesserer sig også i høj grad for ernæring. Udover at være en del af Unlimited Performance, har Anne også sin egen madblog, hvor hun eksperimenterer og deler lækre og sunde opskrifter.

Anne brænder for, at hendes klienter skal blive den bedste version af dem selv. Som underviser på Unlimited Performance’s bootcamps for kvinder, baner hun vejen for, at flere kvinder skal styrketræne og finde glæden i træning

Læs om Anne Marie her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar