Vi har alle oplevet smerter på et tidspunkt i vores liv og ofte i forbindelse med, at man er kommet til skade. Det kræver ikke en særlig omfattende debat for at nå til enighed om, at smerter er ubehagelige og kan reducere ens livskvalitet betragteligt - særligt hvis disse er kroniske. Men hvad er smerter og hvorfor opstår de?
Figur 1: Den biomedicinske smertemodel
Hvad er smerte og hvorfor opstår de?
De fleste har en forståelse af, at en skade er lig med smerte og smerte er lig med en skade. Denne forståelse kaldes den biomedicinske smertemodel, da den kun tager højde for det biologiske aspekt af smerter, men i de seneste 20 år er man blevet væsentligt klogere. I dag anbefales det i stedet, at smerter anskues ud fra en bio-psyko-social forståelsesmodel. Ud fra denne model forstår man, at smerter ikke udelukkende er udgjort af en skade, men at de i lige så høj grad er sensoriske, følelsesmæssige samt baseret på tidligere erfaringer og oplevelser. Dette betyder ligeledes, at smerte altså ikke nødvendigvis kommer fra kroppen, men i højere grad er noget der foregår i hjernen og dermed altid i sammenspil med det biologiske (kroppen), det psykologiske og den sociale kontekst man befinder sig i.
Smerteadfærd
Lad mig komme med et eksempel der beskriver at smerte ikke udelukkende er udgjort af en skade.
En mand bosat i Brisbane, Australien er en eftermiddag gået i haven, for at ordne sine rosenbede. Halvvejs inde i havearbejdet mærker han et lille prik på venstre lægmuskel, men tænker ikke videre over det, da han formentlig blot har prikket sig på en rosentorn. I de efterfølgende 30 minutter bliver manden pludselig utroligt dårlig og hans kone beslutter sig for at tilkalde en ambulance, der får transporteret manden på sygehuset. Efter endt behandling fortæller lægen, at manden var blevet bidt af en ”Brown Snake” og at han havde været i stor fare for at dø af slangegiften, hvis ikke hans kone havde handlet så hurtigt. Manden og hans kone var meget rystede, men naturligvis taknemmelige for, at han havde livet i behold. Et par måneder senere begik manden sig igen i kast med at ordne sine rosenbede. Midt i havearbejdet mærkede han igen et prik på sin venstre lægmuskel, hvorefter han smed sig på græsplanen og skreg efter hjælp, som var det et spørgsmål omkring liv eller død. Manden havde aldrig i sit liv oplevet så voldsom en smerte før. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at manden blot havde prikket sig på en rosentorn. Men vi ved da alle, at det ikke gør ondt at prikke sig på en rosentorn? Ja - men mandens tidligere oplevelser og erfaringer samt de følelser, der er forbundet med et lignende scenarie medfører, at hans individuelle oplevelse at smerte var lig med død, hvilket formentligt er den værst tænkelige smerte man kan forestille sig.
”Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der opstår af hjernen, når summen af alle tilgængelig oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop” (Lorimer Moseley, Professor).
På baggrund af ovenstående eksempel tegner der sig altså et billede af, at der er mange forskellige og individuelle faktorer, der har indflydelse på kroppens alarmsystem og smerteoplevelsen. Nogle af disse faktorer kunne være stress, søvn, civilstand, egne overbevisninger om skadens omfang, bemærkninger fra ens kollegaer/venner, tidligere erfaringer, angst, sygemelding, begrænsninger i ens sociale liv, mv. En smerteoplevelse vil altså, ligesom fx kærlighed, glæde eller sorg, altid være individuel, hvorfor den ikke kan måles eller vejes. Desuden medfører de mange faktorer med indflydelse på smerte, at en smerteoplevelse kan variere fra dag til dag, men ligeledes at det er muligt at op- eller nedregulere denne ved at arbejde med sin egen forståelse af smerter.
En manglende forståelse for disse bagvedliggende mekanismer resulterer ofte i krisetænkning og skrækforestillinger om ens egen situation, hvilke begge er uhensigtsmæssige overbevisninger, der ofte leder til inaktivitet og angst for bevægelse. Alt dette er faktorer, der bidrager til en forværring i smerteoplevelse og yderligere nedsat livskvalitet. På denne måde kan der gå koks i kroppens alarmsystem og man kan pludseligt opleve smerter, selvom der ikke længere er en skade tilstede.
Sådan kan du komme af med dine smerter
Det er langt fra alle, der kan hjælpes af med deres smerter, men med en bedre forståelse for sine smerter, strategier til håndteringen af disse, samt en forståelse for hvilke tankemønstre, der kan bidrage til enten at op- eller nedregulere smerte, er man bedre stillet i håndteringen heraf. Hos Unlimited Performance hjælper vi dig ikke kun til at blive en slankere, stærkere eller sundere udgave af dig selv. Vi uddanner også folk i at genfinde trygheden ved at bevæge sig, hvilket ofte viser sig at være et effektivt redskab til igen at blive smertefri.
Her får du 3 tips til hvordan du kan komme dine smerter til livs:
1. Lad være med at overhøre dine smerter
Smerte er hjernens svar på, at der er et område du skal være ekstra opmærksom på. Vælger du at overhøre kroppens signaler og fortsætte den smertefulde aktivitet indtil du har så ondt, at du er tvunget til at stoppe og tage pause, forlænger du dit smerteforløb og sandsynligheden for at smerten bliver kronisk. For hver gang du gør dette, har kroppen brug for en længere hvilepause for at komme ovenpå igen og hver gang du går over stregen kan du præstere mindre, før du igen må hvile.
2. Træn udenom dine smerter
Der er mange øvelser/aktiviteter du kan lave selvom du har ondt. Lyt til kroppens signaler, dvs. juster aktivitet, skift aktivitet eller stop aktivitet helt når dine smerter begynder at øge. Undgår du at provokere dine smerter, eller stopper du når smerten øges har kroppen kun behov for en mindre hvilepause før du igen kan genoptage aktiviteten og hjernen ”glemmer” at du skal passe på. På den måde øger du dit aktivitetsniveau hensigtsmæssigt.
3. Hold dig fysisk aktiv
Komplet pause er det absolut sidste alternativ du skal overveje hvis du har ondt. Det er vigtigt at du holder dig fysisk aktiv, uden at du provokerer dine smerter, for at vedligeholde kapacitet af muskler, sener og knogler samt undgår at du får andre gener og skavanker.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget