Jørgen får en 5 plads til Athletic Fitness
Jeg er 30 år gammel og har dyrket styrketræning de sidste 12 år sideløbende med mit arbejde som kok. Jeg tror på at fysisk bevægelse og god ernæring, er vejen til en god balance i hverdagen.
Jeg valgte at stille op til newcomers for at give mig selv en udfordring og komme i mit livs form. Vejen til scenen var skøn, jeg har nydt processen og jeg fandt ud af med mig selv at jeg godt kan lide at træne målrettet og planlægge. Det kræver selfølgelig at man skærer nogle ting/vaner fra og vælger nogle nye til.
Det var en stor oplevelse at stille op, jeg nød det, selvom styrkerunden trækker tænder ud og presser kroppen til det yderste. At opleve så mange atleter samme sted, med tanke på at hver og en har kæmpet for at nå hertil og nu skal bedømmes i 5-10 minutter for flere års hårdt arbejde kræver sin mand/kvinde og jeg tager hatten af for hver og en. Det kan ikke være let at være dommer med det i tankerne.
Det der har overrasket mig mest er at jeg skulle tabe over 15 kg. Jeg har altid kæmpet for at tage på og opbygge masse, så det har været lidt grænseoverskridende at gå fra 95 kg. til 79 kg. på et år. Det skal siges at jeg ikke har vejet 79 kg. siden jeg var 17 år. Heldigvis gemte der sig nogle muskler inde bagved alt fedtet og jeg er godt tilfreds med det endelige resultat.
Endelig vil jeg sige at alt dette ikke havde været muligt uden Unlimited Performance og min coach Timmy Wæxfældt, som har været en mentor og ubeskrivelig professionel kompetent guide igennem hele processen