Skrevet af: Jørgen Rasmussen

3 x bonus med bælgfrugt i din kost

“Spis grønt, varieret og proteinrigt!” Du har sikkert hørt det før. Sommetider er det svært at navigere i kostens koordinator, men der er hjælp at hente.  

Læs med og find ud af, hvordan du slår hele 3 fluer med ét smæk. Løsningen er bælgfrugt.  

 

Sundhedsstyrrelsens anbefalinger 

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du spiser 600 gram frugt og grønt hver dag, hvoraf 100 gram er bælgfrugt. Det kan i sig selv være en svær disciplin - dog ikke umulig. Og måske bliver det endda yderligere overkommeligt, når der er bonus at hente.  

 

BONUS 1: GAVNLIGT GRØNT 

Bælgfrugter er uden tvivl gavnligt grønt. Ét er at bælgfrugt er kategoriseret som grøntsager. Samtidig er de rige på proteiner.   

Fordelene stopper ikke her. Bælgfrugter indeholder jern og zink - præcis ligesom animalske proteinkilder. De er desuden rige på folsyre, kalium og vandopløselige kostfibre. Sidstnævnte er god for fordøjelsen, hjælper tyktarmens bakterier, og giver mæthedsfornemmelse i længere tid, hvilket kan være gavnligt i forbindelse med vægttab. Det er alt sammen meget godt.   

Kan det mon mere? Ja!  

 

BONUS 2: VILD VARIATION  

Bælgfrugter findes i et væld af størrelser, smage og farver. De kan købes spiseklare, tørrede og frosne. De fleste kender formentlig til bælgfrugter som ærter, linser og bønner, men de er ikke alene. Med lidt eventyrlyst kan du få vild variation i din kost.  

  • Kikærter, butter beans mm. kan købes på dåse, så du nemt tilsætter dem en gryderet  
  • Røde linser er lækre i supper, idet de giver en jævnede effekt  
  • Edamamebønner og ærter - både frosne og friske - giver tyngde i bowls, salater og wokretter  

 

BONUS 3: PROTEINRIG PONDUS  

Vegetariske proteinkilder er ofte mere kalorieholdige end proteinkilder fra kød, men det er ikke nødvendigvis en dårlig egenskab. I skemaet herunder ses proteinindholdet i nogle bælgfrugter i forhold til animalske proteinkilder. 

undefined

I forbindelse med enten muskelopbygning, vægttab eller nye vaner spiller kosten en stor og betydelig rolle, hvis du vil opnå forandringer. En grøn, varieret og proteinrig kost giver dig gode forudsætninger for at nå dine mål - og så bidrager det til en god performance.  

 

Hos Unlimited Performance guider vi dig i både kostens og træningens verden for at sikre, at du altid er på rette kurs.    

Er du blevet sulten?  

Så ta’ to hurtige med kikærter fra vores træner Anne's madblog:

 

Vil du vide mere om hvorfor protein kan være gavnligt i forbindelse med styrketræning eller vægttab? Så er det denne vej: Spis protein hvis du vil i bedre form.

 

REFERENCER  

Hjerteforeningen

Ernæringsfokus

Fødevareguiden

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar