Skrevet af: Oliver Thorgaard

8 sunde alternativer til dig med en sød tand

Den søde tand. Rigtig mange af os har én og den kan være umættelig nogle gange! Det kan især være frustrerende når du prøver at tabe dig, spise sundere, eller blot spare nogle penge på de unødige køb. Trangen til slik, chokolade, kage, sodavand og alt derimellem kan være uudholdelig, og det kan være svært at sige nej – Og nogle gange kan man også helt blive i tvivl om, hvorfor man skulle sige nej tak. De fleste ved godt, at det måske ikke er en god ide med for meget slik. Specielt ikke hvis målet er vægttab. Derfor kan du med fordel prøve nogle af disse alternativer med færre kalorier, til at stille trangen til det søde: 

 

1. Skyr (med smag) 

Det syrnede mælkeprodukt har mange gode fordele: Det er sødt (hvis du vælger varianten med smag), det er nemt og hurtigt at spise, og det kan holde sig rigtig længe. Derfor kan du altid have det i køleskabet derhjemme, eller på arbejdet, hvis du skulle få trang til noget i en fart. Derudover har skyr også et relativt højt indhold af protein, hvilket bidrager til øget mæthed, og vedligeholdelse, eller opbygning (i kombination med styrketræning) af muskelmasse. 
 

2. Proteinpandekager (og andre kalorielette søde snacks)

Se nogle opskrifter på bl.a. skyr og pandekager her: Top 5 nemme proteinsnacks  

Vil du gerne have pandekager uden at fylde dem med sukker, mel, smør osv. Så kan du prøve at lave dem selv med ovenstående opskrift. De smager ufatteligt godt, og kan helt klart erstatte de almindelige, og de kan sagtens laves så du har til flere dage, hvis du kan holde dig fra dem! 
 

3. Tyggegummi 

Nemt at have med på farten, og kan holde din mund beskæftiget, så du ikke bare spiser søde ting, fordi du vil putte i hovedet. Samtidig er der tonsvis af forskellige tyggegummi, så prøv endelig at finde den variant du bedst kan lide! 
 

4. Sukkerfri Lakerol 

Samme fordele som tyggegummiet, du kan altid snuppe en Läkerol på farten, hvis du bare lige skal have noget sødt på tungen, og der er efterhånden også mange forskellige smagsvarianter – Prøv den med saltet karamel, mmmh! 
 

5. Proteinbar (halv)

En proteinbar kan sagtens have en del kalorier i sig, og er ikke nødvendigvis et bedre alternativ, men hvis du kan nøjes med en halv, og det kan tage den værste lyst til at hyggespise en plade Marabou, eller et par almindelige chokoladebarer, så giv det endelig et skud. Oveni indeholder proteinbaren, som navnet også antyder, også flere proteiner end mange andre søde snacks. Du kan endda finde barer som allerede er opdelt i 2, så du ikke selv skal tage stilling til at dele den. 
 

6. Sukkerfri Saftevand og sodavand 

Søde drikke kan helt klart også hjælpe dig hvis du har brug for noget med masser af smag. Der findes en masse forskellige varianter, og smage du kan prøve af, så det ikke bliver kedeligt. Og du kan som udgangspunkt drikke løs, da der ikke er nogen umiddelbar sundhedsrisiko forbundet med at indtage sødemidler i almindelige mængder. Samtidig indeholder det ikke nogen kalorier, så det er et super godt alternativ til almindelig sodavand og saft, hvis du ønsker at tabe dig, eller i hvert fald spare på unødige kalorier. 

Læs mere om hvordan sødemidler kan hjælpe med vægttab her.

 

7. Frugt 

Et super godt alternativ til slik og snacks er frugt. Udover at være sødt og ofte saftigt, så indeholder frugt relativt få kalorier, og er tilmed fyldt med gode vitaminer og mineraler. Samtidig er det nemt at spise på farten. Har du hørt at du ikke må spise for meget frugt, så tror vi der er vigtigere ting du skal være mere bekymret for :). 

 

8. Spis mindre søde sager

Du kan også selvfølgelig også nøjes med at spise mindre slik, holde dig til fornuftige mængder, prioritere hvad du vil spise og undlade samt planlægge hvornår du har lyst til de søde sager i din kost. Dette kan være mindst lige så godt, da du på den måde får lov at spise det du godt kan lide. I sidste ende handler det om balance, og hvis dit mål er vægttab, så handler det om at komme i kalorieunderskud. Om det er ved at spise mindre slik, ved at motionere mere, eller ved at spise nogle sundere alternativer, er det i sidste ende op til personlig præference, og hvad der virker bedst for dig.  

 

Har du brug for hjælp til at overkomme den søde tand? Så book en gratis, uforpligtende samtale og prøvetræning, og hør hvordan vi kan hjælpe dig med at nå dit mål. 

Oliver

Oliver Thorgaard har flere års erfaring inden for styrketræning og er uddannet Diplomtræner. Derudover er han også ernæringscoach. Olivers passion for træning har givet ham en placering i fitness-kategorien Men’s Physique Junior.

Han har arbejdet som personlig træner i Fitness DK og er nu havnet hos Unlimited Performance. Her er han med til at gøre hverdagen lettere for folk. Han brænder for at hjælpe andre – ikke kun med deres krop, men også deres mindset. På den måde opnår hans klienter nemlig et vedvarende resultat og en forbedret livskvalitet.

Læs om Oliver her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar