Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Byg vanen før du gør det sværere

Du vil garanteret gerne i gang med at træne lidt mere, eller spise lidt sundere end hvad du gør nu. Vi kender det! Men du har sandsynligvis oplevet at det kan være svært at holde fast i at komme afsted til de hårde træninger, og spise alle de grøntsager og kyllingefileter! Men bare rolig, du er ikke den eneste der har det på den måde, og der er heldigvis en løsning! 

 

Ubehagelige oplevelser bliver ikke til vaner 

Squats, Dødløft, Burpees, grønkål og grøntsagssmoothies - det lyder effektivt, men ikke særlig behageligt for den uvante. Det er MEGET svært at skabe vaner omkring noget der er ubehageligt. Det svarer til, at du som barn skabte en vane om at gribe fat i det elektriske hegn på vej hjem fra skole. Det sker bare ikke! Din hjerne vil pr. automatik forsøge at undgå det. 

 

Start let og få en god oplevelse   

Hjernen har en fantastisk evne til at gøre de behagelige ting til en vane. Prøv at tænk hvor let det ville være at vænne sig til, at gå forbi slikskålen på arbejde, og tage et par stykker slik. Måske du allerede kender den vane 😊?  

Af samme årsag bliver du nødt til at gøre træning, og sunde madvaner, til en positiv oplevelse indtil vanerne er etableret. Og det er de færreste der synes Burpees og grøntsagssmoothies har sammenhæng til positive oplevelser.  

Spørger du dem du kender, som træner regelmæssigt, vil de sikkert sige, at de startede med at lave nogle øvelser som de synes var sjove, eller lette, og gør det garanteret stadig, selvom de laver noget andet end dengang de startede. 

Det samme gælder sunde madvaner. Spørger du dem du kender der spiser sundt, vil de sikkert fortælle dig, at de faktisk godt kan lide det de spiser, men også at de måske startede et andet sted, end der hvor de er nu. 

 

Skab dine egne positive oplevelser 

Tag afsted til træning og lav de øvelser du synes er underholdende og føles godt, indtil du har skabt en rytme. Der er okay at starte din træningsrytme på crosstraineren, eller foran spejlet ved håndvægtene. Du er ved at skabe en vane, mere end det endelige resultat. Derefter kan du eksperimentere med at bryde din komfortzone med mere udfordrende øvelser, som kræver lidt mere mental indsats.  

På samme måde skal du først skabe en rytme med maden. Brug de frugter og grøntsager du kan lide, også selvom det kun er majs, peberfrugt (f.eks. kun den røde) og bananer. Det er også helt okay at spise meget præmarineret kylling, hvis det er det der får dine måltider til lykkes. Hvis du skaber en god rytme, kan det være du ender med at eksperimentere med grøntsagssmoothies og grønkål. 

Gør det til en god oplevelse og så bliver det en vane af sig selv. 

 

Har du brug for hjælp til at starte det rigtige sted og bygge de gode vaner? Så kan du altid booke en gratis samtale og prøvetræning til personlig træning inden du beslutter dig. Du kan også tilmelde dig vores Herrehold, Baby Bootcamp eller Bootcamp forløb som starter i uge 3 (eller så snart indendørsidræt åbner igen). Vi ser frem til at hjælpe dig godt i mål.  

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar