Skrevet af: Anne Søndergaard

De pokkers sunde nødder

Vi har efterhånden fået tudet ørene fulde af at nødder er sunde. Sund, eller sunde, har vi ligeledes ligestillet med kalorielet eller slankende. Men dette er desværre ikke helt tilfældet med de sunde nødder. Nødder er en sund lille snack, men det er nemt at spise (for) mange nødder, og så kan kaloriemængden måske ses på badevægten.  

Nødder er rige på de gode umættede fedtsyrer, fibre, vitaminer, mineraler og proteiner. Fordelingen af omega-6 og omega-3, som er de essentielle fedtsyrer, er forskellige i forskellige typer af nødder. Generelt har vi brug for et større indtag af omega 3, og ikke nødvendigvis af omega-6, da det er til gængeligt i flere fødevarer vi indtager. Det kan være fordelagtigt at have fokus på fordelingen af omgea-6 kontra omega-3.  

 

Mandler  

Indeholder ca. 600 kcal pr. 100g. (596kcal) 50g fedt. 9g kulhydrat og 21g protein. 

Mandler er egentlig et frø fra mandeltræets stenfrugt. Kalorierne i mandler vil variere alt efter om mandlerne er afskallet, ristet eller blendet til mandelsmør. Der vil også være forskel på hvor stor en del af fedtet vi optager. 

Mandler er en god kilde til E-vitamin, Kalium og magnesium. 

 

Cashew  

Indeholder ca. 560 kcal pr. 100g. 44g fedt. 28g kulhydrat og 18g protein. 

Cashewnødder er heller ikke en nød, men et frø fra stenfrugten cashewæblet som vokser på Akajutræet.  

Cashewnødder er en god kilde til B-vitamin, rige på kobber, zink og magnesium.  

 

Peanutes eller jordnødder 

Usaltede peanuts indeholder ca. 568 kcal pr. 100g. 49g fedt. 7,5g kulhydrat og 26g protein.  

Peanuts køber vi oftest ristede og saltede, så indeholder de ca. 630kcal, 55g fedt, 5g kulhydrat og 26 protein. 

Peanuts er heller ikke en nød, men en bælgfrugt der vokser under jorden og som tørres inden de bliver til de jordnødder vi kender i skallen med to peanuts i hver.  

Jordnødder er ligeledes en god kilde til E-vitamin og magnesium og den ”nød” som indeholder mest protein, desværre ikke den muskelopbyggende aminosyre leucin. 

 

Hasselnødder 

Indeholder ca. 630 kcal pr. 100g.  49g fedt. 18g kulhydrat og 15g protein.  

Hasselnødder vokser på en busk og kan købes i sin skal som skal knækkes med en nøddeknækker, vi kender bedst hasselnødkernen (Det siges at 25% af hasselnødde-produktionen går til Nutella)

Hasselnødder indeholder små mængder af mange vitaminer og er god en kilde til E-vitamin og mangan.  

 

Pekan 

Indeholder ca. 690 kcal pr. 100g. 70g fedt. 15g kulhydrat og 10g protein. 

Pekannød er teknisk set også et frø fra en stenfrugt. Pekan-træet vokset vildt.  

Pekannødder er også rig på mangan, hvilket er et essentielt mineral, og en god kilde til vitamin B1 og magnesium.  

 

Paranødder 

På engelske hedder de brazil-nødder, hvilket du måske også kender dem som.  

Paranødder er også frøene fra en frugt, der ligner en kokosnød. 

Paranødder er rige på jern, magnesium og selen samt en kilde til B1 og E vitamin. 

 

Pistace  

Indeholder ca. 570 kcal pr. 100g.  45g fedt. 18g kulhydrat og 20g protein.

Pistacenødder vokser på træer og modsat de ander nødder kender vi bedst pistacenødden i din skal med en lille flække i. ”Snack” pistacenødder er typisk også saltede og endda ristede. Pistacenødder fås også afskallede og usaltede.  

Pistacenødder er rige på A og C vitamin samt en god kilde til magnesium og kalium.  

 

Valnød 

Indeholder ca. 650 kcal pr. 100g.  65g fedt. 14g kulhydrat og 15g protein.  

Valnødder ligner små hjerner og kaldes nogen gange ”hjerne-mad”, da de siges at have gavnlige egenskaber for hjernen. De vokser på træer i en tyk skal.  

Valnød er rig på folat samt andre mineraler som kobber, magnesium og kalium.  

 

Macadamian 

Indeholder ca. 740 kcal pr. 100g.  75g fedt. 5g kulhydrat og 8g protein.  

Macadamiannødden ligner en afskallet hasselnød og vokser i en skal, men smager mere som mandler. Nødden med det højeste indhold af fedt, og måske derfor det er den dyreste nød pga. fedtafgifterne.  

Macadamian har en høj mængde fedtsyre, både essentielle og ikke essentielle, og er en kilde til B1-vitamin. 

 

Hvilken nød er den sundeste?  

Hjerteforeningen anbefaler 30g blandede nødder daglig, fra nødder som ikke er ristede og uden tilsat salt eller sukker. Hjerteforeningen anbefaler nødder dagligt, pga. deres mange sundhedsfremmende egenskaber, og fordi de kan nedsætte risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme ved at sænke LDL-kolesterol.   

30 g blandende nødder indeholder ca. 210 kcal, hvilket er ca. 1/8 del af en kvindes daglige energi indtag (alt efter aktivitetsniveau og kropsstørrelse). Hvis du vælger peanuts (u-saltede og u-ristede) får du den største mængde protein for kalorierne, efterfulgt af pistacienødder. Ingen af de to ”nødder” er egentlig nødder og har også den ”dårligste” fordeling af omega3/omega6 ratio. Hvor imod valnødder har den bedste ratio af omega3/omega6. 

Nødder er kalorietætte, så foruden kalorierne skal du passe på nødder som kan indeholde stoffet aflatoksin. Stoffet er potentielt kræftfremkaldende og dannes af skimmelsvamp som fremmes af fugtige forhold. Problemet er størst i nødder dyrket i tropisk klima som pekannødder og pistacienødder. Derfor, spis varieret også i din variation af nødder.  

Skal man spise nødder for at være sund? Ikke nød-vendigvis :). 

 

Referencer

Precision Nutrition

Hjerteforeningen

Anne Marie

Anne Søndergaard har trænet gymnastik hele sit liv og har udvidet sit felt med træning og fitness. Hun har en bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet og er derudover også uddannet Diplomtræner og ernæringscoach. Anne Marie har desuden også placeringer indenfor vægtløftning.

Hun er i særdeleshed optaget af at træne kvinder, men interesserer sig også i høj grad for ernæring. Udover at være en del af Unlimited Performance, har Anne også sin egen madblog, hvor hun eksperimenterer og deler lækre og sunde opskrifter.

Anne brænder for, at hendes klienter skal blive den bedste version af dem selv. Som underviser på Unlimited Performance’s bootcamps for kvinder, baner hun vejen for, at flere kvinder skal styrketræne og finde glæden i træning

Læs om Anne Marie her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar