Skrevet af: Kasper Odsbjerg

Derfor taber du dig ikke selvom du kun spiser 1200 kcal om dagen

Har du prøvet at vægten står stille, selvom du føler du spiser lidt og du gør en stor indsats med din daglige motion? Måske har du mistænkt dårlig genetik, eller at et lavt stofskifte kan være årsagen til det manglende vægttab?


Vi tog denne debat op med 15 trænere fra Unlimited Performance og Fisker-Performance, til faglig sparring på trænermøde i UP. Vi tog udgangspunkt i dette studie, som undersøgte hvordan det kan være, at nogle overvægtige personer ikke kan tabe sig, selvom de har udfyldt en kostlogbog der viser, at de spiser under 1200 kalorier om dagen!

 

Derfor tabte de overvægtige sig ikke, selvom de spiste under 1200 kcal om dagen

I studiet skulle deltagerene selv lave en kost- og aktivitetslogbog, hvor forskerne via. en række test, kunne udregne det reelle kostindtag og aktivitetsniveau. 

Energiindtaget der blev selvrapporteret var under 1200 kcal om dagen, i en 14 dages periode. Deltagernes egentlige madindtag var 2081 kcal pr. dag, dvs. der var en gennemsnitlig underrapportering på 47 procent. Energiforbruget under fysisk aktivitet blev også selvrapporteret, hvor der var en gennemsnitlig overestimering af motion på 51 procent.

Grunden til at nogle personer har svært ved at tabe sig, til trods for at de oplever et lavt kalorieindtag, kan med udgangspunkt i undersøgelsen forklares med 2 primære årsager:

1. De laver mindre aktivitet end de egentlig oplever  

2. De spiser mere end de egentlig oplever

I studiet undersøgte forskerne desuden forsøgspersonernes evne til at evaluere portionsstørrelser og huske hvad de havde spist efter 24 timer. Der viste sig en generel tendens til underestimering af mad og dårlig evne til at evaluere portionsstørrelser, selv 24 timer efter de havde spist. 

Vægtproblemer skyldes altså ofte ikke dårlig genetik eller nedsat stofskifte. For nogle få kan der være tale om lavt stofskifte og vi har også oplevet nogle klienter, der har fået konstateret lavt stofskifte og er blevet medicineret herfor. Den primære årsag skyldes dog underestimering af hvor meget der egentlig bliver spist. 

 

Ubevidst underrapportering

I undersøgelsen kom forskerne ikke frem til hvorfor overvægtige kommer til at underrapportere hvor meget de egentlig spiser. 

Vi har dog en oplevelse- og erfaring af, at det skyldes manglende bevidsthed og viden om hvor mange kalorier der egentlig er i ”sunde snacks”, mad der bliver spist imellem måltider, anderledes kost i ferier og weekender og skjulte kalorier i diverse fødevarer, som alle er med til at øge det gennemsnitlige daglige indtag mere end man tror. Overvægtige har altså ikke en bevidst intension om at underrapportere, de har en reel oplevelse af at de spiser lidt. 

 

Disse årsager oplever vi der giver udfordringer

1. Skjulte kalorier

Saftevand, sodavand, juice, mælk i kaffen, stegefedt og diverse dressinger øger dit kalorieregnskab mere end du tror. Du kan med fordel bytte de fleste af dine drikkevarer ud med light varianter, udgå stegefedt ved at købe en teflon pande og bruge fedtfattige dressinger i stedet for kalorietætte og spare mange skjulte kalorier.

2. Småspisning og snacks

Mad du spiser udover dine måltider fx smagsprøver når du er på indkøb, småspisning når du laver aftensmad/børnenes madpakke eller slik, kage og nødder når du er på job. Det er ofte kalorier der bliver glemt og ikke bliver taget med i vurderingen.

3. Anderledes uge

Hvad spiser du i weekenden, når du er på ferie, når altting går galt, når du bliver træt eller når du er på farten? Det er vores erfaring, at der i disse situationer spises nemme måltider, som er mere kalorietætte og det forekommer ofte hyppigere end du tror. 

4) Bevidsthed

I perioder hvor man skal udfylde en kostlogbog eller tage billeder af sin kost, er det ikke unormalt at opleve, at der er nogle fødevarer man ikke har lyst til dokumentere og dermed undlader pga. det er pinligt, eller man helt undlader at spise visse fødevarer i den periode, man skal lave kostloggen. Det er vigtig læring! De måltider du føler ubehag ved at dokumentere, er typisk de måltider hvor du kan sætte ind og gør en stor forskel på dit kaloriebudget. HUSK, der er ingen der dømmer dig, det handler om at forbedre det du spiser bare en lille smule og dermed skabe en endnu bedre version af dig selv. 

 

Det er vigtigt at huske på, at dit daglige kalorieindtag er summen af din almindelige kost + ovenstående punkter, divideret med den periode du registrer din kost. 

 

Har brug for hjælp til at finde ud af hvorfor du ikke taber dig, selvom du flere gange har forsøgt dig på egen hånd? Så vil vi meget gerne tilbyde dig en uforpligtende samtale omkring et kost- og træningsforløb. Du booker din samtale ved at sende os en mail på info@unlimitedperformance.dk

 

Referencer

Discrepancy between Self-Reported and Actual Caloric Intake and Exercise in Obese Subjects

Kasper

Kasper Odsbjerg har mange års erfaring under vægtstangen og har siden 2004 beskæftiget sig med styrketræning. Han har op til flere placeringer inden for styrkeløft i bænkpres og er uddannet fysioterapeut. Derudover er han også uddannet Diplomtræner i fysisk træning og ernæringscoach

Han bruger sin erfaring til at hjælpe andre mennesker med at opnå deres personlige mål. Derudover bruger han sin teoretiske og praktiske erfaring til at skrive uddybende artikler omkring træning og kost. Kasper bestræber sig på at have den nyeste viden indenfor sit felt. Derudover er Kasper én af stifterne af Unlimited Performance.

Kasper brænder for at hjælpe andre til at få en bedre og mere positiv hverdag, hvor både kost og træning er inkorporeret. Han er særligt optaget af genoptræning, skadesforebyggelse samt fedttab og muskelopbygning.

Læs om Kasper her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar