Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Disse 3 trin gør dit vægttab nemmere

Vi har efterhånden fremlagt en masse muligheder for hvordan du kan spise bedre og optimere din træning. Og de virker! MEN det kan godt være svært at finde ud af hvor man skal starte og hvordan.

Her en 3-trins opstart som er en favorit hos UP

Skab bevidsthed

Dette kan gøres ved at udfylde en kostlogbog, bruge en app eller tage billeder af alt hvad du spiser og drikker i løbet af et par dage. På denne måde kan du hurtig få et overblik over hvad og hvornår du spiser. Allerede som du laver logbogen, bliver du mere bevidst og spiser måske sundere end du plejer! Det er helt naturligt, da du nu er bevidst om hvad du spiser og det ikke længere er tilfældige måltider.

Har du helt styr hvad du HAR spist eller synes du punkt 1 er for tidskrævende, så kan du gå videre til næste trin.

Madplan

Madplanen er tænkt som et planlægningsredskab, for at fjerne tilfældige måltider og de daglige indkøb (og hermed fristelser), samt den konstante spekulation over hvad du skal spise og hvad der skal handles. Med andre ord gør madplanen det mere overskueligt og let.

Madplanen skal være simpel og let overskuelig og kunne eksempelvis se sådan ud:

Madplan

Den bedste start får du ved at vælge simple retter og opskrifter som du allerede kender fra din hverdag, men opsat i en overskuelig struktur. 

Når madplanen er lavet, kan du handle ind til hele ugen og du kan slappe af og glemme den mentale indkøbsliste og spekulationerne over hvad du skal lave til aftensmad.

Madplanen er til for at gøre det nemt og ikke nødvendigvis for at lave gastronomisk mad.

Indkøb

Sidste skridt i 3-trins opstarten er det der sikrer, at du rent faktisk kan spise hvad der står på din madplan. Hvis ikke det er i huset kan det ikke laves eller spises. Når du laver din madplan kan du med fordel samtidig lave din indkøbsseddel, så du husker det hele. Du kan medbringe både indkøbsseddel og madplan når du handler, da der godt kan være nogle små forglemmelser og her er det rart at kunne se, i hvilken sammenhæng ingredienserne skal bruges. 

Prøv denne udfordring på dig selv: 1 gang om ugen i de næste 4 uger, skal du lave en madplan og handle ind. Efter 4 uger er du med garanti blevet så glad for det, at du gør det af dig selv ugen efter!

Strategierne her bruger vi på alle niveauer. Til dig som gerne vil smide de sidste overflødige kg, til fitnessatleter der skal stå på scenen! Det gør vi fordi det virker!

3 trin der gør dit vægttab nemmere

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar