Skrevet af: Jørgen Rasmussen

Få fællesskab og fordele med en træningsmakker

At starte en livsstilsændring alene kan være svært. Derfor anbefaler vi dig at finde en makker. En troværdig træningsmakker eller -gruppe, der deler både drømme og mål. I sådan et makkerskab flyder det med fordele - og resultaterne af det, kan vi heller ikke lukke øjnene for. Læs med og gør dig klar til træning og teamwork.  

Mange dyrker deres træning alene og foretrækker det sådan. Du kan selv styre tiden, planlægningen og tage det hele i dit eget tempo - og tilpasse det til dit eget liv. Fungerer det for dig? Så bliv endelig ved!   

Makkerskabet i træningen har dog også nogle markante fordele. Tre af dem giver vi dig indblik i her. 

 

1. En aftale er en aftale   

En af de mest åbenlyse og største fordele er, at din træningsmakker venter på dig - og forventer noget af dig. Ligger du hjemme i sofaen, er det ikke kun dig selv du skal overbevise om at kvitte træningen, men også din makker. Vi mennesker besidder empati og vil helst ikke skuffe andre og bryde aftaler. Heldigvis giver det både high fives og en følelse af sejr, når du kommer af sted. 

 

2. Samvær og kvalitetstid  

Træner du sammen med en makker, får din træning også et socialt formål. Det kan endda gøre det nemmere at komme af sted. Mange dyrker en form for bevægelse - ikke kun for motionens skyld, men fordi de synes, at det er sjovt. At træne sammen giver mulighed for at nyde hinandens selskab, så både dit fysiske og emotionelle helbred bliver plejet samtidigt.  

 

3. Konkurrence og erfaring 

Træning med andre kan øge din chance for succes, da I får skabt et fællesskab omkring træningen. Heri kan der også opstå et konkurrenceelement. Vi mennesker er genetisk skabt til gerne at ville vinde. Et ældgammelt bevis og anerkendt studie på dette er Kohler-effect - et fænomen der opstår når en person arbejder hårdere som medlem af en gruppe, end når man arbejder alene.   

Træner du med andre kan I dermed drage nytte af hinandens erfaringer, samt støtte og hjælpe hinanden med tekniske og bevægelsesmæssige udfordringer, som du måske ikke selv ville få øje på. 

 

Er min makker et match?  

Der er mange muligheder, når det kommer til at vælge en træningsmakker. Det kan være et familiemedlem, kollega, ven eller kæreste. I Unlimited Performance har vi set nærmest alle konstellationer med stor succes. Det der er vigtigt når træningsmakkere skal udvælges, og samarbejdet skal fungere, er at I skal være nogenlunde kompatible.  

Her er fire gode råd til valget af en træningsmakker:  

  1. Vælg en makker, der har mulighed for at træne på samme tidspunkt og dage som dig selv  
  2. Ambitionsniveauet skal være nogenlunde det samme, så I er enige om, hvor meget I vil og kan træne. (Tal eksempelvis om, hvorvidt der skal være plads til snak under træningen, eller om verdenssituationen først vendes efter træning.)  
  3. Forskellen i niveau bør heller ikke være for stor. Det kan være inspirerende at træne med en, der er mere erfaren, men det kan samtidig have en demotiverende effekt. Vi ser de bedste resultater, når der ikke er for stor forskel i niveauet 
  4. Planlægning og struktur er vigtigt. Vær realistisk omkring målsætning, og få sat træningen i system, så I kan være effektive om at nå jeres fælles mål  

Listen med fordele ved at have en træningsmakker er lang. Hos UP kan vi hjælpe med øget motivation, vedvarende vaner, god stemning, kvalitetstid og et fælles mål. Både for dig og din makker.  

Samme filosofi er baggrunden for vores Bootcamp og Herrehold, som vi har skabt for at skabe et rum for fællesskabsfølelse - og give mennesker mulighed for at løfte i flok, og opnå mærkbare resultater sammen.  

Find din makker, og lad os hjælpe jer igang med en livsstilsændring én gang for alle. Vi tilbyder personlig træning til jer, der er klar til at gå all in på både fysik og fællesskab.  

.. Endda med 25 % rabat på personlig træning hvis I træner 2 sammen, og 35 % rabat hvis I træner 3 sammen.

Få en gratis samtale og prøvetræning her.

Vi glæder os til at se jer!  

 

Referencer

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar