Du har sandsynligvis hørt begrebet ”impingement” eller indeklemning i skulderen, hvis du har haft skuldersmerter og været til en behandler, men hvad er det for en tilstand? 

Hvad er impingment?

Sædvanligt beskrives tilstanden som en strukturel indeklemning, hvor slimsækken og rotatorcuffen kommer i klemme mellem et område af skulderbladsknoglen (acromion) og hovedet af overarmsknoglen (caput humeri). 

Indeklemningen opstår ofte når du løfter armen op over hovedet og derfor bliver disse anatomiske fund ofte ”forklaringen” på hvorfor folk kan opleve smerter i skulderen. (1)

Impingement opdeles ofte i 4 forskellige kategorier – alt efter hvor indeklemningen finder sted:

1. Subacromial impingement 
2. Subcoracoid impingement 
3. Posterosuperior indre impingement
4. Posterosuperior indre impingement

I dette indlæg tager vi udgangspunkt i subacromial impingement, da dette er den klart hyppigste(1). 

Subacromial impingement

Subacromial impingement syndrom stilles til personer der får ondt ved at løfte armen op over hovedet, sammenholdt med bestemte ortopædiske test for skulderen.

Smerten menes at skyldes en indeklemning af forskellige strukturer: f.eks. slimsækken og rotatorcuff senen i det subacromiale rum, som kan skabe inflammation. 

Sbacromial impingement kan opdeles i 3 forskellige stadier(2): 

1. Akut inflammation eller ødem (væskeophobning) i rotatorcuff senen 
2. Hævelse i senen, og at den øgede friktion gør at problemet fortsætter. Ses ved typisk ved personer mellem 25-40 år i forlængelse af stadie 
3. En mekanisk problemstilling i rotatorcuff senen, som enten en delvis eller fuld overrivning af senen. Yderligere kan der ses knoglemæssige forandringer. Ses typisk > 40 år(2). 
   
   

Hvordan behandles impingement?

Den logiske forklaring, ud fra anatomien, vil være at fjerne indeklemningen, her siger videnskaben dog noget andet. 

Et studie fra 2021 med data fra over 200 personer viser, at en placebo-operation (en operation patienterne tror de har fået) har lige så god effekt som en pladsgørende operation. Så en pladsgørende operation viser sig at have samme lindring, som en placebo operation(3). Dette kan betyde, at denne indeklemning nok ikke er den eneste grund til smerte?

Et andet studie fra 2011 viser at 96% af 40-70-årige mænd havde forandringer (evt. impingement m.m.) i skulderen, uden symptomer(4). 

Et tredje studie kigger på atleter (tennis og baseball) i sportsgrene hvor der stilles store krav til arbejde med armene over hovedet. Her finder man at 40% havde hel eller partiel overrivning af rotatorcuff senen. Man fulgte både atleterne med overrivning- og dem uden i 5 år. Her så man ingen forskel i smerte mellem de 2 grupper – dvs. ingen smerte hos begge grupper(5). 

Dette tyder på, at vi som mennesker sagtens kan have strukturelle forandringer og eller skader, uden at have smerte. ”Skaden” behøver derfor ikke at stoppe os fra at træne og bevæge skulderen. 

Træning med/mod impingement 

Hvordan træner du med og/eller mod impingement, nu når det tyder på du kan gøre det uden at forværre smertene, selvom der er en ”skade? Generelt ses der en tendens, hvor træning viser sig som et positivt middel mod smerter relateret til indeklemnings-symptomer.

Et studie fra 2011 viser at generel styrketræning uden ekstra skulderbladsøvelser (disse øvelser bruges typisk ved impingement) har samme effekt, som træning med ekstra skulderbladsøvelser. Det samme gør sig gældende med proprioceptiv- (sanseudfordrende) og normal styrketræning, hvor der ingen forskel kunne ses mellem grupperne(6). 

Dog tyder det på, at mængden af træning, hvor gruppen med den højeste mængde af træning så større bedring mod smerter end gruppen med den lavere mængde af træning. 

Hvilke øvelser ”skal” du så lave/prioritere?

Jævnført ovenstående, så tyder det på, at de øvelser du bør lave, er dem som du kan lave med minimale smerter. Der findes endnu ikke direkte retningslinjer ift. hvilke øvelser der er bedst i den kontekst – det er højest sandsynligt meget individuelt. De specifikke skulderblad/rotatorcuff – øvelser viser sig ikke som værende mere effektive end generelle styrke øvelser.

Her kan du se nogle øvelser der med fordel kan prioriteres i din genoptræningsprogram:

• Skulder pres (med stang, håndvægt eller kettlebell)  
• Bænkpres (ja, den er god nok) 
• Lateral raise med håndvægte
• Chin-ups/Pull-ups samt Pull down med kabel eller elastik 
• Rows(1 arm, ring row, vægtstang eller kettlebell)

Husk altid at tilpasse øvelserne til den oplevede smerte. Her kan der justeres på bevægeudslag, belastning, tempo og gentagelser. 

Konklusion

Som så meget andet er det svært at give en konkret konklusion på hvad impingement er, og hvordan du bedst kommer dette til livs. Dog kunne man diskutere om hvorvidt det er relevant at bruge begrebet impingement når vi snakker om smerter (i skulderen), da det tilsyneladende ikke har den store betydning for vores oplevelsen af smerten. 

Vi kan dog argumentere for, at træning er en af de bedste og mest effektive metoder til at komme symptomer ved impingement til livs. Herunder træning i alle skulderens mulige bevægelser.

Sidst skal det nævnes, at du måske også skal fokusere på udefra kommende faktorer (søvn, kost, stress m.m) fremfor kun at kigge på de specifikke mekaniske og anatomiske faktorer, når det kommer sig til smerter.    

Har du brug for hjælp til at komme din skuldersmerter til livs? Så lad vores team af fysioterapeuter, der har specialiseret sig i styrketræning, hjælpe dig godt videre. 

Referencer 

1.  Garving C, Jakob S, Bauer I, Nadjar R, Brunner UH. Impingement Syndrome of the Shoulder. 2017; 
   
   
2. Khan Y, Nagy MT, Malal J, Waseem M. Send Orders for Reprints to reprints@benthamscience.net The Painful Shoulder: Shoulder Impingement Syndrome. Open Orthop J. 2013;(7). 
   
   
3. Paavola M, Kanto K, Ranstam J, Malmivaara A, Inkinen J, Kalske J, et al. Subacromial decompression versus diagnostic arthroscopy for shoulder impingement: a 5-year follow-up of a randomised, placebo surgery controlled clinical trial. Br J Sports Med [Internet]. 2021 Jan 1 [cited 2023 Jan 3];55(2):99. Available from: /pmc/articles/PMC7788208/
   
   
4. Girish G, Lobo LG, Jacobson JA, Morag Y, Miller B, Jamadar DA. Ultrasound of the shoulder: Asymptomatic findings in men. American Journal of Roentgenology. 2011;197(4):713–9. 
   
   
5. Connor PM, Banks DM, Tyson AB, Coumas JS, D’Alessandro DF. Magnetic resonance imaging of the asymptomatic shoulder of overhead athletes: A 5-year follow-up study. American Journal of Sports Medicine. 2003;31(5):724–7. 
   
   
6. Başkurt Z, Başkurt F, Gelecek N, Özkan MH. The effectiveness of scapular stabilization exercise in the patients with subacromial impingement syndrome. J Back Musculoskelet Rehabil. 2011;24(3):173–9.