Nedlukningen er forlænget, men det betyder ikke vejen til flere coronakilo allerede er lagt.
Du får vores bedste råd til hvordan du undgår overspisning under restriktionerne.
Vi fortæller dig både hvordan du kommer i gang og hvordan du gør det lettere.
Allerede nu, har du gjort noget godt ved at læse med!
Sådan undgår du overspisning
Det første skridt til at undgå overspisning er, at mindske tilgængeligheden af alle de ting som du har gået og hyggespist/drukket.
Vi har skrevet et helt blogindlæg om hvordan du kan optimere dine omgivelser som du kan læse her: Køkken makeover
Men for at koge det ned til essensen, så skal du enten smide de snacks ud, som du overspiser, eller gøre det så besværligt at komme til dem, at det ikke er besværet værd. Læg f.eks. dine kiks, chips, slik og chokolade på loftet, i kælderen eller i depotrummet og du kan passende gøre det samme med sodavand, øl og vin, så du ikke skal bruge din viljestyrke hver gang du åbner en skuffe eller køleskabet. Det kan også føles som langt til supermarkedet når du har lyst til en snack, hvilket understreger at du måske ikke ville have den så meget som du egentlig troede.
Sådan kommer du igang
De første skridt:
Virker det som en stor mundfuld at gå i krig med kan du:
- Planlægge at starte ved at åbne ét skab
- Finde en pose til alle godterne
- Vælg det gode gemmested
- Finde den første genstand der skal gemmes/smides ud
Gør det lettere:
Du kan også vælge at nedjustere opgavens størrelse ved at:
- Nå så langt du kan på 3 minutter
- Kun tømme skufferne
- Kun tømme skabene
- Kun tømme køleskabet
- Kun fjerne drikkevarerne
- Kun fjerne madvarerne
HUSK at hver gang du har gjort én god ting skal du fejre det! Giv dig selv et skulderklap og fortæl dig selv at du har gjort en forskel.
Vælg 1 af strategierne eller lav din egen og afprøv allerede i dag. Lykkes det ikke, så vælg en fra ”de første skridt” eller find ud af hvordan du kan gøre det lettere.
Madplaner og indkøbslister
Hvis du allerede har spist alt hvad der var, eller ikke er typen der har huset fyldt med lokkende snacks, kan du vende strategien om og øge tilgængeligheden af alle de ting du tænker er gode for dig at spise.
Hvis aldrig du har prøvet at lave en madplan, eller indkøbsliste før, er det lige NU et godt tidspunkt at afprøve det, da det er en god ide at handle så få gange som muligt, for at mindske risikoen for smitte, og antallet af gange hvor der falder slik i indkøbskurven.
En madplan kan hjælpe dig til at få styr på hvad der skal i køleskabet og handles ind.
Du kan få gode råd til din madplan her: 3 gode råd til din madplan
Mangler du inspiration til madplanen er der mange steder af finde inspiration f.eks. her hvor du får madplaner for en hel uge af gangen:
Se Kasper og Annes egen madplan
Eller måltidskasser og madplaner fre nemlig - Den ligger endda alle varerne i din indkøbskurv, så alt du skal gøre er at vente på at det kommer ind ad døren.
Du ændrer dig hurtigst hvis det føles godt, ikke dårligt.
Fejr det gode, lær fra det dårlige.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget