Skrevet af: Jørgen Rasmussen

Kartoflens kraft

Forår og sommer nærmer sig med hastige skridt - og der er mange ting at glæde sig til. Nye, danske kartofler er én af dem. Og hvilken én! Læs med og få viden om kartoflen, og hvad den kan give af kraft og værdi til både din træning og kost.   

 

De fedende og farlige kartofler  

Eller hvad?  

Kartoflen, og dertilhørende kulhydrat og stivelse, rygtes sommetider som værende årsag til at blodsukkeret stiger, vægtøgning efter næste bid - eller mangel på vægttab. Så slemt forholder det sig heldigvis ikke.  

Tværtimod kan kartoflen, hvis opbevaret og tilberedt korrekt, være med til at støtte dig i et vægttab eller hjælpe på præstationen inden og efter din træning. “Hvordan hænger det sammen?”, tænker du måske. Nu skal du høre.  

Kartofler består af ca. 75% vand og kulhydrat i form af stivelse, der har til formål at forsyne kroppen med energi. Vitaminer og mineraler scorer højt hos kartoflen med hele 11 slags, hvor især mængden af vitamin C, B6 og kalium er på et niveau, som giver et væsentligt bidrag til kroppens daglige behov. Det lyder jo meget godt det hele, ikke?  

Det forholder sig sådan, at kartofler faktisk ikke er så farlige igen. Vidste du eksempelvis 

  • I kartofler er der stort set ingen fedt 
  • Energiindholdet i 100 g. kogte kartofler er 40 % lavere end i tilsvarende mængder pasta og ris  
  • Kroppen bruger mere energi på at fordøje kolde kartofler sammenlignet med varme  

I studiet her viste det sig, at kartoflen er den mest mættende fødevare pr. 100 g. Og det stopper ikke her. Kartoflens tilberedning er også en stor faktor. Se bare her.  

undefined

Vi kan derfor sammen konkludere, at kartofler absolut ikke alene er årsag til vægtøgning - tværtimod kan de hjælpe dig med vægttab gennem øget mæthed for få kalorier.  

 

Sofakartoffel eller træningskartoffel?   

Kartofler indeholder ca. 25 gram stivelsesholdige kulhydrater pr. 100 gram. Men det er faktisk ikke så ringe endda, når det handler om træning. Det er kulhydrater, der hurtigst fordøjes, hvilket betyder, at de hurtigt er klar som den energi du skal bruge under din træning. Kulhydraterne hjælper med at udvide musklernes lagre af glykogen, som er det primære brændstof, dine muskler bruger til både udholdenheds- og styrkebaseret træning.  

Kartofler har også en solid portion af det nødvendige mikronæringsstof kalium, der er en af de elektrolytter, der bruges ved muskelsammentrækninger. En stor bagekartoffel har ca. 1.570 milligram - eller det, der svarer til halvdelen af det anbefalede daglige indtag.  

Kalium er ofte associeret med bananen i træningsregi, men bagekartoflen indeholder altså mere kalium end bananen - den kan dog være en anelse mere besværlig at have med på farten.  

Før vi runder helt af, får du 3 chips med på vejen :)  

TIP: Spis din kartoffel med skræl - på den måde får du endnu flere vitaminer og mineraler, da mange af dem sidder i skrællen.  

TIP: Kartofler bør opbevares mørkt og køligt for lang holdbarhed  

TIP: Er du også sulten efter kartoflens kraft? Find den mættende opskrift på knuste kartofler på Annes blog her.

 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar