Smerter gør ondt og er ubehagelige, og når vi oplever dem, vil vi gerne hurtigst muligt blive smertefri. Dog behøves smerter ikke altid være en dum ting.
Definition
Smerter er en kompleks størrelse og International Association for the study of Pain (IASP) definerede i 2020 smerter.
”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er knyttet til – eller ligner det, du oplever – vævsskade eller truende vævsskade”
Hvad betyder det så?
Smerter er en subjektiv følelse af både fysiske og følelsesmæssige elementer og kan opleves forskelligt fra person til person. Ifølge definitionen, er smerter også beskyttende, hvor der ikke behøves at være noget som er ”gået i stykker” for at du oplever smerter. Endvidere kan man også sagtens have en skade uden at have ondt.
Overordnet når vi snakker smerter, kan det deles op i to kategorier; akutte- og kroniske smerter.
De akutte smerter er med til at beskytte os og fortælle at der eventuelt er noget galt som kræver vores opmærksomhed og behandling.
De kroniske smerter er når de akutte smerter går over og bliver længerevarende. Skaden kan være helet og behandlet, men vi har stadigvæk ondt. Smerterne tjener ikke længere et formål, som de gjorde da de var akutte og skulle beskytte os. Hvor de også kan gå over og give stor psykisk- og følelsesmæssig påvirkning af ens dagligdag.
Behandlingen af akutte og kroniske smerter vil derfor være af forskellig karakter og skal behandles forskelligt fra person til person. Men med både fokus på skaden og på ens daglige velvære.
Træning og smerter
Overordnet kan du sagtens træne samtidig med at du har ondt, undersøgelser viser at der kan være en øget smertelindring på den korte bane, ved at træne med smerter, dog skal de ikke forværres. Det er det dig selv der skal afgøre dette. Smerterne skal ikke være en barriere for din træning, da der på længere sigt ikke ses den store forskel om man har trænet med eller uden smerter. Så det vigtigste du kan gøre er at lytte til dig selv og din krop.
Er du mere nysgerrig på træning og smerte kan du læse mere om dette her: Sådan kan du træn udenom dine skader og smerter
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget