Skrevet af: Timmy Wæxfældt

NEAT, en udfordring for muskelopbygning

Du kender sikkert allerede teorierne om at kroppen skruer ned for energiforbruget som man forsøger at tabe sig, men vidste du at kroppen også opjusterer energiforbruget når du forsøger at tage på?! 

NEAT – Non Exercise Activity Thermogenesis eller på godt jysk ”den energi du burger på ting som ikke er træning”, er umiddelbart den største faktor når det handler om tilpasning af energiforbruget ift. energiindtaget. NEAT kan bl.a. være tiden du bruger på at gå, stå og andre bevægelser som ikke er træningsrelateret. 

Lige siden et studie udkom i 1999 har vi haft en tydeligere forståelse for effekten af NEAT under kalorieoverskud. I studiet spiste 16 personer 1000 kalorier mere om dagen, end hvad de skulle bruge for at vedligeholde deres vægt. Dette gjorde de over 8 uger og resultatet var imponerende.  

NEAT tilpassede sig med alt fra 98 kalorier om dagen til 692 kalorier om dagen. Det ledte på 8 uger til at nogle tog 1,4kg på og andre 7,2kg.  

Dette kan være med til at forklare hvordan du kan opleve at spise mere og mere og vægten stadig ikke vil stige. Det betyder ikke at du ikke kan tage på, men at du forventeligt skal øge dit energiindtag mere end hvad du forventer. Dog anbefaler vi stadig at du gradvist øger dit energiindtag, så du ikke kommer til at øge din fedtmasse for meget.  

En god måde at få et ca. overblik over NEAT er at bruge en skridttæller og forsøge at fastholde dine skridt på samme eller mindre mængde hver dag, for at mindske behovet for endnu flere kalorier. Vil du derimod tabe dig, anbefaler vi dig at gøre det modsatte, så du forsøger at holde samme antal, eller gradvist øge antallet af skridt pr. dag. 

Hvis du forsøger at tabe dig, er NEAT også en vigtig spiller. Du kan læse mere om hvordan det kan være med til at påvirke dit vægttab her.

Hvis du mangler hjælp til at opnå dine mål om at opbygge muskelmasse, står vi klar til at hjælpe dig. Skriv til os for en gratis samtale og træning.

 

Referencer

Role of Nonexercise Activity Thermogenesis in Resistance to Fat Gain in Humans, January 1999 Science 283(5399):212-4  

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar