Din fedtprocent kan give en indikation for både dit udseende og din risiko for livsstilssygdomme, og KUN en indikation. En lavere fedtprocent indikerer et bedre helbred, men kun til en grænse og dette har selvfølgelig også en øvre grænse.
Det skal din fedtprocent være ift. sundhed
Hvad din fedtprocent skal være afhænger af den sammenhæng du spørger i. Hvis du spørger ift. helbred vil en fedtprocent på 8-25% for mænd og 21-36% kvinder, alt efter alder, være indenfor en helbredsmæssig optimal zone. Det skal understreges at dette er tendenser og ikke faktisk grænse.
Det skal din fedtprocent være ift. udseende
Hvis du spørger ift. dit udseende er det op til dig selv at vurdere om du er tilfreds med hvor du er nu.
Hvis dit mål er synlige mavemuskler, er vores erfaring at din fedtprocent som mand skal ligge på ca. 10% og som kvinde ca. 15% (målt på Inbody 230). Dette kan i sig selv være svært at opnå og ikke mindst at vedligeholde.
Herudover oplever vi, at dem vi hjælper med at opnå meget lave fedtprocenter, 1 cifret for mænd og i den lave ende af 2 cifret for kvinder, begynder at opleve udfordringer med velvære i form manglende fysisk og psykisk overskud.
Det skal din fedtprocent være ift. præstation
Selvom du sikkert vil ønske at din fedtprocent var så lav som mulig, skaber det også nogle udfordringer ift. fysisk udvikling. En meget lav fedtprocent kræver ofte at du har et meget lavt kalorieindtag, hvilket er en dårlig forudsætning for at præstere godt fysisk, da det ofte leder til både dårligere præstation, men også restitution. Har du derfor mål om muskelopbygning, bedre fysisk (måske også psykisk) præstation eller velvære, kan der være fordele ved at have fedtprocenter som ligger mod eller inden for den sunde zone.
Skal du reducere din fedtprocent eller opbygge muskelmasse
Er dit spørgsmål om du skal opbygge muskelmasse eller reducere din fedtprocent, vil svaret igen afhænge hvad du har lyst til. Dog hvis målet er et muskuløst udseende er en reduktion af din fedtprocent en hurtigere metode, da fedtreduktion går væsentlige hurtigere end muskelopbygning. Yderligere vil du selv, efter at have opbygget flere kg muskelmasse, være nødsaget til at reducere din fedtprocent for at det kommer til udtryk.
Det afgør hvad din fedtprocent er
Din nuværende fedtprocent er en indikation for dit aktivitetsniveau i kombination med dit energiindtag over en længere periode. Selvom du sikkert ønsker dig en lavere fedtprocent kommer det ikke uden ændringer. For at få en lavere fedtprocent skal du enten spise mindre, lave mere eller en kombination og over længere tid.
Synlige mavemuskler er en drøm for mange, men en meget begrænset kost og træning hver dag er sjældent en del af drømmen. Det er en god ide at kende dine prioriteter, da det kan gøre det nemmere at sætte realistiske mål. Har du lige nu fokus på studiet, jobbet eller børnene kan det være svært at finde tid og overskud til at tage de handlinger der skal til. Sæt derfor mål for dine handlinger i stedet for resultatet af dem og se hvilket resultat du kan nå.
Her kan du læse mere om hvad det kræver at nå resultater
Uanset om dit mål er at sænke din fedtprocent, øge din muskelmasse eller bare komme i bedre form generelt står vi klar til at hjælpe dig, som vi har hjulpet mange andre.
Her kan du møde nogle af dem vi allerede har hjulpet og se om der ikke er én hvor du kan genkende dig selv
Referencer
Gallagher, D. et al. Healthy percentage body fat ranges: an approach for developing guidelines based on body mass index. Am J Clin
Nutr 72, 694–701 (2000).
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget