Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Sådan laver du gode vaner

Først er det vigtigt at forstå hvad en vane er og hvordan den fungerer.

”Vaner er i psykologien en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning. I dagligsproget dækker ordet også handlingsformer som i psykologien regnes som motivhandlinger, f.eks. at bide negle eller ryge.” – Wikipedia

Vaner 

Et studie fra Duke university i 2006 fandt at mere end 40 % af de handlinger vi mennesker udfører hver dag, ikke var beslutninger men vaner. Nogle vaner som langt de fleste kender kan f.eks. være at:

  • Slukke alarmen om morgenen
  • Skylle ud i toilettet efter endt besøg
  • Børste tænder før vi går i seng. 

Disse vaner ligger langt de fleste (håber jeg) naturligt og vi tænker ikke over dem. Hver gang vi udfører disse handlinger er der en proces i gang. 

Vaner følger 3 steps

1. PÅMINDELSE 2. REAKTION 3. BELØNNING

Vane cirklen

Reaktionen er den vi kender, ser og bemærker. Reaktionen er den fysiske handling i at f.eks. slukke alarmen om morgenen. 

Påmindelsen, lyden eller vibrationen af alarmen (for at blive i eksemplet), minder os om at vi skal slukke den. Dette sikrer at vi ikke på tilfældige tidspunkter er nødt til at tjekke om vores alarm er i gang.

BELØNNINGEN ved at slukke alarmen er at forstyrrelsen (lyden eller vibrationen) forsvinder. 

Når du skal skabe en ny vane skal disse elementer være på plads.

 

Opskrift på at lave nye vaner

Her er en simpel opskrift til en ny vane

Påmindelse: Hver gang jeg: noget du gør hver dag

Reaktion: den handling du ønsker skal være en vane

Belønning: en belønning til dig selv

 

Eksempel 1 – Hjælp til at spise mere magert protein

Påmindelse: Hver gang jeg: tilbereder kød

Reaktion: tilbereder jeg kød til frokosten i morgen

Belønning: tænder for musikken

 

Eksempel 2 – Hjælp til morgentræning 3 gange om ugen

Påmindelse: Hver mandag, onsdag og fredag tager jeg: træningstøj på inden morgenmad

Reaktion: træning

Belønning: jeg føler mig fantastisk tilpas

 

Eksempel 3 – Hjælp til at spise lidt mindre

Påmindelse: Hver gang jeg: åbner for skabet med tallerkener

Reaktion: tager jeg de små

Belønning: danser et lille sejrstrin

 

Hvor store vaner du kan starte afhænger meget af dine omgivelser og din motivation på tidspunktet for påmindelsen. Vi anbefaler at du starter i det mindre opgaver som de ovennævnte. Som Leo Baubata siger: ”make it so easy that you can’t say no”.

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar