Skrevet af: Kasper Odsbjerg

Sådan taber du dig uden at være på kur

Du har måske selv haft succes med at opnå et vægttab, enten ved at følge en specifik slankekur eller diæt? Årsagen til, at du læser med her, er måske fordi, du har taget det på igen?  

Det skal du ikke være flov over - det er svært at vedligeholde et vægttab! 

Undersøgelserviser faktiskat kun 2 til 20% vedligeholder deres vægttab i mere end et år. 

Det er ikke fordi, du ikke vedhvad du skal gøre. Forbrænd flere kalorier, end du indtager. Men fordi du måske har gjort det svært for dig selv ved at gøre for meget på én gang.  

 

Hvor mange kender du, der har forsøgt sig med en slankekur og er lykkedes med at holde det? 

Hvis vi skal tro på statistikken, er det desværre ikke mange.  

I UP har vores klienter en meget stor succesrate.   

Det har de fordide lærer, hvad der skal til for at ændre vaner i stedet for ”alt eller intet-planer”, der giver hurtige, men kortvarige resultater 

Langvarige eller livslange forandringer sker lettest, hvis du introducerer få og mindre vaner/opgaver ad gangen, som du er sikker på, du kan udføre hver dag 

I gennemsnit tager det 66 dage at ændre en vane. Ved at vælge mindre opgaver, som kræver mindre motivation og er nemme at udføre, giver du dig selv de bedste forudsætninger for at fortsætte i lang nok tid, til at gøre opgaven til en vane. 

Hvis du vil opnå vedvarende resultater og undgå at være en del af den kedelige statistik, så anbefaler vi, at du begynder at gøre det samme.  

 

Praktiske opgaver, du er sikker på,at du kan følge  

Om lidt præsenterer vi dig for 3 praktiske opgaver, der over tid vil gøre en stor forskel. 

Kig de 3 opgaver igennem, og vælg, hvilken af dem du vil starte med at udføre de næste 14 dage.   

Det er vigtigt, du kun vælger 1 opgave, og at du vælger den opgave, der virker nemmest for dig. 

Når du har valgt din opgave, så spørg dig selv: 

”På en skala fra 1-10 hvor sikker er jeg på, at jegkan gøre denne opgave hver dag de næste 14 dage? 

Hvis svaret er 9/10, så kan du starte med opgaven. 

undefined

 
Hvis dit svar er mindre end 9, så vælg en anden opgave, eller gør din udvalgte opgave nemmere.  

Huskdet handler om at være ærlig over for dig selv. Glem alt om, hvad du burde kunne gøre, og tænk i stedet , hvad du kan gøre lige nu. 

Hvis du tydeligt kan se dig selv gøre det, har du forventeligt fundet en handling, som du med god sandsynlighed ikke behøver (eller vil) holde pause fra og dermed kan skabe en vane, der bringer dig nærmere dine mål. 

 

Vælg en af de nedenstående opgaver, og udfør dem hver dag i 14 dage: 

1. Spis 1 portion til alle måltider 

Det vigtigste er ikke, hvad du spiser, men hvor meget du spiser. Spiser du mindre, end du gør på nuværende tidspunkt, vil du spare kalorier (helt uden at tælle dem) og tabe dig.  

 

2. Lav mere aktivitet, end du gør nu 

Tag trapperne eller cyklen til indkøbLøb en tur, eller start med at styrketræne. Uanset hvad og hvor meget du gør, vil du øge dit aktivitetsniveau. 

 

3. Spis frugt/grønt til 1 måltid mere, end du gør nu 

Frugt og grøntsager er fyldt med vitaminer, antioxidanter, fibre og mineraler. Det gør dem ikke blot sunde, men også kaloriefattige og svære at overspise. Der findes ikke en frugt eller grøntsag, der er bedre end andre. Gå efter variation og dem, du godt kan lide.  

 

Disse 3 vaner burde give dig en god start på din rejse mod et varigt vægttab, men husk reglerne: 

1. Lad være med at starte dem alle på én gang. 

2. Start med at vælgén opgave, som du føler dig sikker på, du kan løse hver dag for de næste 14 dage. 

 

Når du mestrer opgaven hver dag, er du klar til at gå videre til den næste opgave eller gøre din nuværende opgave sværere, f.eks. ved at spise frugt og grøntsager til alle dine måltider. 

 

Det skal du gøre, når du har nået dit mål 

Når du har nået dine målskal du fortsætte de samme rutiner og vaner. Går du tilbage til, hvad du spiste før, vil du med stor sandsynlighed tage den tabte vægt på igen. Det er vigtigt, at du ikke starter på en kostsom du ikke kan holde i det lange løb, men foretager ændringer, du kan holde ved og udføre dagligt. Hvis ikke du kan se dig selv spise det, du gør på nuværende tidspunkt i det lange løb, så skift strategi

 

Synes du det lyder som en spændende måde at gribe dit vægttab an på? Så kan du tilmelde dig vores Herrehold eller Bootcamp forløb for kvinder, hvor du både forpligter dig til træning sammen med andre i lignende situation som dig, 2 x om ugen. Derudover kommer du igennem et 8 eller 16 ugers kostpensum med vaner, lignende dem vi har præsenteret i dette indlæg, hvor du hver uge modtager en masse inspiration og løsningsforslag til hvordan du bedst muligt løser opgaven samt sparring på lige netop dine udfordringer fra din personlige træner.

Kasper

Kasper Odsbjerg har mange års erfaring under vægtstangen og har siden 2004 beskæftiget sig med styrketræning. Han har op til flere placeringer inden for styrkeløft i bænkpres og er uddannet fysioterapeut. Derudover er han også uddannet Diplomtræner i fysisk træning og ernæringscoach

Han bruger sin erfaring til at hjælpe andre mennesker med at opnå deres personlige mål. Derudover bruger han sin teoretiske og praktiske erfaring til at skrive uddybende artikler omkring træning og kost. Kasper bestræber sig på at have den nyeste viden indenfor sit felt. Derudover er Kasper én af stifterne af Unlimited Performance.

Kasper brænder for at hjælpe andre til at få en bedre og mere positiv hverdag, hvor både kost og træning er inkorporeret. Han er særligt optaget af genoptræning, skadesforebyggelse samt fedttab og muskelopbygning.

Læs om Kasper her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar