Skrevet af: Steven Zartov

Skal jeg træne når jeg bliver ældre?

Hvert år bliver vi ældre, sådan er det, aldring er en uundgåelig proces. Når vi bliver ældre, mister vi langsomt vores muskelmasse og opbygger mere fedt. Mellem 50’erne og 70’erne mister vi cirka 30% af vores muskelmasse. Et nedsat aktivitetsniveau, kan føre til fysisk skrøbelighed, hvilket leder til en reduktion på flere parametre som; balance, reaktionstid, koordination, styrke, udholdenhed, mobilitet og bevægelighed. Fysisk aktivitet ses som en vigtig faktor for vores generelle sundhed, og man ved, at træning og fysisk aktivitet er smertereducerende og kan være med til at reducere mere end 25 livsstilssygdomme.  

Vi kan ikke stoppe aldringen, men vi kan prøve at modvirke og reducere de ting der følger med når vi bliver ældre, så vi fortsat kan leve det liv vi ønsker. 

Hvordan gør man så det og hvad skal jeg lave? 

Der er ikke noget endegyldigt svar, men et godt sted at starte, er med noget du synes er sjovt. Det øger sandsynligheden for at du får dig bevæget, og i bund og grund er det, det vigtigste. Overordnet anbefales det at lave kredsløbs- og styrketræning. Hvis du synes det er svært at komme afsted, kan du prøve at finde dig en trænings makker, så har du en at dele sine oplevelser med og en der kan være med til at holde dig ved ilden, når sofaen kalder. Kredsløbstræning, som det ligger i navnet, er træning af vores kredsløb, træning hvor pulsen kommer i spil. Her trænes især hjertet og lungerne. Kroppen bliver bedre til at optage, transportere og aflevere ilt til dine muskler. Yderligere øges musklernes evne til at forbrænde den energi du indtager. Styrketræning har en masse fordele i forhold til aldring. Det er med til at vedligeholde og opbygge muskelmasse. Det er med til at træne dit nervesystem og derved din reaktionstid. Ved at træne med fuld bevægelighed over alle led, får du trænet din mobilitet og styrke i hele bevægebanen. Endvidere belaster styrketræning dine knogler, som er med til at holde dem stærke og sunde. 

 

Hvor meget skal jeg lave? 

Dette er altid det store spørgsmål? Det vigtigste er at komme i gang og lave noget. Og her passer den evige kliche om at ”lidt er bedre end ingen ting” virkelig. Få hellere lavet lidt og derved holde det sjovt og opbygge sunde vaner omkring fysisk aktivitet og træning, hvorfra du kan opbygge mængden. Det anbefales at lave 150-300 minutters aktivitet om ugen, eller 20-40 minutter dagligt af moderat intensitet, men gennem forskning ved man at mindre også kan gøre det. 

Så skoene på, og ud og gå en turHellere starte småt, og så starte i dag. 

 

Har du brug for hjælp til træningen eller bare mangler en at forpligte dig lidt over for, så tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende samtale og prøvetræning. 

 

Referencer 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar