Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade i underbenet, som løber langs den nederste 2/3 del. Det kommer oftest efter ”for meget for hurtigt” og forekommer typisk hos folk der dyrker løb, sport med mange hop, samt er det hyppigt hos soldater.
Hvad er det skinnebensbetændelse?
Skinnebensbetændelse er en overbelastning af underbenet og nærmere musklen Tibialis Posterior. Det er ikke en direkte diagnose, men nærmere et syndrom man kan opleve. Det beskrives som smerter på et stykke over 5 cm langs indersiden af skinnebenet.
Symptomerne på skinnebensbetændelse er:
- Smerter ved den nederste 2/3 del af skinnebenet ved aktivitet
- Smerter op igennem underbenet ved hop
- Hævelse lang nederste 2/3 del af skinnebenet.
Hvad kan du gøre?
Det første du kan gøre for at mindske smerterne, er at reducere din aktivitet for en kort periode og aflaste muskulaturen. Her kan andre træningsmetoder, hvor stød op igennem underbenet er på et minimum benyttes, så du ikke kommer til at sidde helt stille.
Herefter kan øvelser påbegyndes, hvor undersøgelser beskriver behandlingen til at være en blanding af stræk og styrke øvelser for lægmuskulaturen. Hælløft kan benyttes, det er en øvelse som både kan laves i fitnesscenteret som derhjemme. Du stiller dig på forfoden på f.eks. en trappe kant, hvorefter du roligt sænker og hæver dig op. Ved at løfte dig helt op og sænke dig helt ned, vil du både styrke læggen og samtidig med at du arbejder med bevægeligheden over anklen. Dette kan gøres af 3 sæt med 12 gentagelser.
Forebyggende træning
For at undgå skinnebensbetændelse, er der er en række tiltag du kan overveje i din daglige træning. Øg træningsmængden stille og roligt – dette tillader kroppen at følge med og tilpasse sig. Styrketræning – Hold dine ben og underben stærke, træn både på et- og to ben, det vil være med til at øge din udholdenhed af muskulaturen, samt træne balancen.
Er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig, anbefaler vi at du tager kontakt til egen læge, fysioterapeut eller kontakter os for en uforpligtende samtale.
Referencer
The diagnosis and management of medial tibial stress syndrome
A prospective study on MRI findings and prognostic factors in athletes with MTSS
The treatment of medial tibial stress syndrome in athletes; a randomized clinical trial
Medial tibial stress syndrome: conservative treatment options
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget