Skrevet af: Mads Christensen

Søvnmangel - Sover du nok

I en travl og stresset hverdag nedprioriteres antallet af sovende timer ofte, trods søvn er en livsnødvendighed.

Søvnmangel er en udfordring mange dagligt døjer med og kan have konsekvenser for ens sundhed og livskvalitet.

Søvnunderskud forbindes bl.a. med følgende:

  • Risiko for udviklingen af hjerte-karsygdomme
  • Risiko for udvikling af kræft
  • Overvægt og øget appetit
  • Depression, stress og sygemelding
  • Risiko for skader og ulykker
  • Reduceret energi og sexlyst
  • Dårlig- hukommelse, indlæringsevne samt arbejds- og præstationsevne

Søvn altså en vigtig faktor både for ens sundhed og livskvalitet. Mangel herpå bør IKKE negligeres over længere perioder - men hvordan kan man forbedre sin søvn?

 

Sådan får du et bedre søvnmønster

For at optimere din nattesøvn følger her nogle simple og konkrete råd, som du kan implementere i din hverdag:

  • Prioriter din nattesøvn højere end en ligegyldig Tv-serie og sigt efter 7-9 timers søvn hver nat. Det er individuelt hvor stort ens søvnbehov er, men som udgangspunkt har yngre personer behov for mere søvn end ældre.
  • Få et regelmæssigt søvnmønster, hvor du ca. går i seng og står op på samme tidspunkt - uanset om det er hverdag eller weekend.
  • Mørklæg dit soveværelse ved brug af mørklægningsgardiner, mindsk indtrængende larm og lyde og forsøg at opretholde en forholdsvis kølig temperatur (18-22 grader).
  • Reducer indtaget af koffeinholdige føde- og drikkevarer sidst på dagen. Det er meget individuelt, hvordan man responderer på koffein. Desto større følsomhed, desto tidligere på dagen bør indtaget reduceres.
  • Undgå brug af TV, computer eller telefon sidst på dagen. Voldsomme actionfilm, stressende hjemmearbejde eller en irriterende diskussion kan være med til at forstyrre din søvn.

Godnat og sov godt :)

 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar