Mad og snacks efter aftensmaden (eller før sengetid) er længe blevet gjort ”forbudt” og som primær årsag til overvægt eller manglende vægttab. Det kan også delvist være sandt, men årsagen er i mindre grad tidspunktet, og i større grad indholdet og mængden. Du planlægger antageligt sjældent hvad du skal spise efter din aftensmad, hvilket leder dig ud i kalorieholdige valg. Du kan derfor med fordel planlægge din ”efter-aftensmad” og få bugt med din ukontrolleret snacking og sandsynligheden for at lykkes med dine gode intentioner.
Gode intentioner og usunde lyster.
Dine intentioner omkring hvad du vil spise og træne, er antageligvis sunde og fornuftige, men dine impulser og lyst er antageligvis usund og ufornuftig. Derfor bør du handle efter dine intentioner, i hvert fald det meste af tiden. Du kan ikke handle efter dine intentioner når dette ikke er fysisk muligt. Hvis du ikke har maden, som du har planlagt at spise, klar og til rådighed, kan du heller ikke spise den. Herudover kan du også have svært ved at huske dine intentioner pga. der sker andre ting i dit liv, og det kan især være svært hvis du hele tiden ser slikket i skuffen, colaen i køleskabet eller chokoladen i skabet.
Gør det gode valg tilgængeligt og synligt.
Lige som du laver en madplan for din aftensmad (hvis du ikke allerede laver en madplan så få vores 3 råd her), kan du lave en efter-aftensmad-madplan. På den måde får du skrevet dine gode intentioner ned og gjort dem synlige. Herudover skaber du en god forudsætning for at kunne købe ind og forberede dine måltider. så de er let tilgængelige og uden en ”forberedelses-barrierer”.
Yderligere kan du med fordel have din madplan hængende på køleskabet eller væggen, så den er synlig, og hele tiden giver dig en påmindelse om hvad din intention var.
Skal du give dig selv det sidste skub i den rigtige retning kan du sætte det du har intentioner om at spise forrest i køleskabet, øverst i skuffen eller frem i en skål, så det er det første du for øje på når du går på jagt i køkkenet. Det kan evt. være en skål bær eller gulerodsstænger i køleskabet eller en frugtskål på bordet.
Hvis du mangler inspiration til din efter-aftensmad kan du afprøve nogle af disse lækre og lette proteinsnacks (Hyperlink
Og hvis du vil ud og finde dine egne snacks har vi også et par advarsler: Pas på med de sunde snacks
Spis efter aftensmaden og tab dig
Det du spiser efter aftensmaden feder ikke mere end det du spiser før aftensmaden. Du kan altså sagtens spise efter aftensmaden og tabe dig! Det handler i større grad om at du planlægger hvad du vil spise, så du ikke bliver styrret af dine impulser og lyster.
Har du brug for forpligtelse og professionel vejledning til at nå dit mål? Så kontakt os og få en gratis uforpligtende samtale omkring et forløb.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget