Det kan være svært at bevare grebet når du løfter med tunge vægte, og det er et problem de fleste støder på, når de opnår en vis styrke i øvelser som Dødløft, Bent over rows og Lat pulldown. Du kan selvfølgelig træne din grebsstyrke, men det er desværre en langsommelig proces. Hvis målet er større muskler i ryggen, eller at kunne løfte mange kg i dødløft, kan det give mening med en smutvej. Her kommer løfte-straps ind i billedet.

Sådan får du et bedre greb

Der er mange forskellige måder at forbedre sit greb på, og her er dem vi benytter:

Løftestropper - Straps

Det som det hele handler om – straps! Ideen med straps er at du låser dine hænder fast til stangen ved at vikle stropperne rundt om stangen, og derefter låse dem med fingrene. Dette gør at vægten hænger mere i håndleddet end i fingrene.
Det gode ved straps er at det eliminerer grebsdelen fuldstændig, og du kan koncentrere dig om at løfte vægten. Samtidig sidder de heller ikke bedre fast end du blot kan åbne hænderne og slippe vægten.
Ulempen ved straps er tidsforbruget og du går glib af god grebstræning. Det kan tage tid at lære at sætte dem ordentligt på, og det tager ofte 10+ sekunder at få spændt dem godt. Samtidig er de ikke tilladt at bruge i styrkeløft og vægtløftningskonkurrencer. Så hvis du vil konkurrere i disse, så pas på ikke at blive for afhængig af at bruge straps.

Kalk/magnesium

Fås både som en blok eller i flydende form. Det øger friktionen i hænderne, så vægten har sværere ved at glide. Er især godt hvis dine hænder bliver svedige.

Hookgrip/Låsegreb

En grebstype hvor du ”hooker” eller låser din tommelfinger med de andre fingre, hvilket låser din hånd til stangen, så længe du holder fast. Den er hurtig og nem at sætte, og minder meget om traditionelt greb, med den undtagelse at det godt kan gøre ret ondt i tommelfingeren.

Krydsgreb/mixgreb

Her holder du stangen med både underhånd- og overhåndsgreb, så du altså vender den ene hånd omvendt. Dette gør at stangen ikke kan trille ud af dine hænder, og bliver så længe du kan holde fast. Du kan dog risikere at opbygge asymmetrisk muskelmasse i ryggen pga. det mixet greb. Dette kan dog fikses delvist, ved at skifte hænderne mellem hvert sæt.

Grebstræning

Dette er den mest tidskrævende løsning, men også den løsning der gør det nemmest at løfte, da du får et stærkere greb og ikke skal bekymre dig så meget om grebsteknik. Det er dog hård (og relativ ubehagelig træning), hvis du skal have stærkere greb. De fleste bruger ikke lang tid på dette, da udbyttet ift. indsats er for lav.

Hvorfor straps og hvornår bør du bruge dem?

Der er altså mange forskellige metoder at benytte dig af, når det gælder et bedre greb. Grunden til at bruge netop straps, er fordi du kan fokusere mindre på dit greb og mere på dit løft når du har dem på, uden at skulle bekymre dig om dit greb. Ved hookgrip kan fokus komme på at din tommelfinger gør ondt, ved krydsgreb kan du komme til at rotere i overkroppen og grebstræning tager tid. Straps giver dig altså et komplet greb lige nu og her. 

Og er du ligeglad med om du selv holder vægten, eller om du får hjælp af nogle stropper, så giv den gas med straps. Vil du dog gerne træne dine underarme/grebsstyrke, eller skal du stille op i konkurrencer hvor straps ikke er tilladt, så vil vi dog ikke anbefale dig at bruge dem alt for meget.

Du kan altså bruge straps til alt hvor din grebsstyrke spiller en faktor for hvor meget, eller hvor godt du kan løfte. Får du bedre kontakt til dine rygmuskler i en One Arm Row, når du har straps på, fremfor når du selv skal holde den, så kan det også give mening at bruge dem her.

Sådan bruger du straps