Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Træning for gravide

Er du i tvivl om du bør træne under graviditet hvis du vil både dig og dit barns bedste?! Du vil gerne holde dig sund og slank, men er bange for at risikere helbredet af det der betyder mest for dig?! Så er du ikke alene. Min kæreste (Ina) og jeg, har selv været i tvivl og gjort os mange tanker omkring området. Jeg vil give dig min holdning og tanker til området.

Jeg skal snart selv være far (1 måned) og Ina og jeg har været i tvivl. Vi har begge været overbevist om at fysisk aktivitet er vigtigt for ALLE! Tvivlen har været omkring i hvilket omfang man bør/kan træne.

 

Ina og jeg har været i tvivl”

 

Her er mine erfaringer:

Både Ina og jeg er blevet overrasket over hvordan kroppen får sit eget liv under graviditet. Ina er normalt en mindre kvinde, 59 kg og 172 cm høj, og har spist med fornuft og styrketrænet ca. 4 gange pr. uge, hvor hun både laver vægtløftning og almindelige styrkeøvelser som squat, dødløft, kropshævninger, armstrækkere med mere under hele graviditeten. Hun har indtil nu taget 15 kg på! MEN hun kan stadig passe noget af hendes normale tøj + hun er blevet stærkere. Hun har haft ganske få smerter i ryggen, men det har været efter 3,5 km gåture til og fra gym og at vurdere ud fra hendes ringe og sko, har hun heller ikke bundet meget væske.

undefined

”hun kan stadig passe noget af hendes normale tøj”

 

Ina har hele tiden tilpasset træningen så hun ikke har følt sig utryg og sikker på både teknik og intensitet. Og da Ina er vant til at træne højtintensive øvelser har hun fortsat med dette. Hun har lyttet til kroppen og mærket efter om hun har følt sig tilpas. Dette vil også være mit råd til andre:

 

Gør hvad du plejer og mærk efter!

 

Både jordmor og læge fortæller at vores kommende barn passer perfekt ind i gennemsnittet og har alle normale sundhedstegn (hjerterytme, størrelse og vægt).

Det er alle de fysiske oplevelser vi har ind til nu. Ina er som mange andre kvinder påvirket af hvad hun ser i spejlet, hvad vægten viser og om tøjet passer. På de parametre er det helt sikkert en udfordring at acceptere graviditetens udvikling, men hver gang Ina har trænet har hun været stolt over at være afsted og er overbevist om at hun har gjort noget godt både for sig selv og barnet! Hvilket har givet hende mentalt overskud og selvtillid.

 

hver gang Ina har trænet har hun været stolt”

 

Hvis du er interesseret i en lidt mere videnskabelig og nørdet tilgang vil jeg helt sikkert anbefale denne artikel (link) skrevet af Brad Schoenfeld, en af mine yndlings forskere og praktikere inden for træning.

 

 

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar