Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Spis 1 portion - Sådan lærer du at spise mindre

Spis 1 portion er et stærkt værktøj både til at begrænse mængden af dit energiindtag, men også til at give dig indblik i dine intentioner og impulser. 

Kunne du tænke dig at lære at spise efter dine intentioner og stoppe efter 1 portion? Og måske endda tabe et par kg samtidig, så kan du prøve disse værktøjer og finde ud af hvilke der kan virke for dig. 

 

Intentionen 

Du sætter dig til bords og måske er du sulten, eller måske bare lyst til at spise. Du har forventeligt ikke gjort dig tanker omkring hvor mange portioner du vil spise, eller den umiddelbare mængde. Men som du begynder at øse op på din tallerken får du sikkert et indtryk af, om det er meget eller lidt du kommer på din tallerken. Her starter den umiddelbare intention omkring de mængder du gerne vil spise. Er du sulten, eller har du meget lyst, bliver portionen naturligt større og omvendt hvis du ikke er sulten eller ikke har lyst. 

Den første portion er din intention om hvad du vil spise.  

 

Impulsen 

Når første portion er spist, eller måske allerede undervejs i første portion, begynder impulserne at slå ind: 

”Det smager godt nok godt det her” 

”Der er stadig mere” 

”Det skal ikke gå til spilde”  

”Bare en lille en” 

”Det gør ikke nogen forskel”  

”Det ville være synd at smide ud” 

”Der er alligevel ikke nok til madpakken” 

”Indsæt dine egne tanker her” 

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af ovenstående tanker, er der stor sandsynlighed for at du spiser mere end 1 portion og spiser mere end hvad du har intentioner om.   

 

Løsningen til at spise 1 portion 

Prøv disse strategier og find ud af hvilke der kan virker for dig: 

  • Køb og tilbered kun mad i de mængder du har intentioner om at spise
  • Portionsanret i køkkenet og tag din tallerken med ind til bordet  
  • Tag mad fra til madpakker før du sætter maden på bordet 
  • Når du har spist 1 portion, kan du smide din brugte serviet eller andet på tallerkenen så den bliver mindre appetitlig at skulle spise af igen
    • Bonus tip: Har du børn kan du bruge deres brugte serviet 
  • Læg bestikket på tallerkenen (så grebet bliver beskidt)  
  • Sig ”tak for mad” højlydt 
  • Pak din frokost i måltidsanrettede pakker i steder for 1 stor

 

Læs også: Portionsanret og tab dig  

 

Fordelen ved strategierne er, at de ikke dikterer HVAD du skal spise eller bestemte mængder. Det handler blot om at spise efter din intention. Princippet om 1 portion kan bruges overalt, og i nogle situationer kan du kombinere strategierne for endnu større sandsynlig for succes.  

Kunne du tænke dig mere vejledning omkring træning og kost, er du altid meget velkommen til at komme ned til en uforpligtende samtale og prøvetræning hos os.  

Kontakt os her.

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar