Du har måske prøvet at spise sundt, dyrke motion og føle at du har kontrol over din krop – Men vægten rykker sig ikke. Den er ”låst” og det er frustrerende! Hvordan kan du på nogen måde spise sundere eller lave mere motion?
I dette indlæg vil vi komme ind på, hvilke misforståelser der ofte opstår med hensyn til at spise ”sundt”, samt hvordan du bedst muligt kan overkomme disse udfordringer.
Det grundlæggende for et vægttab
Når det kommer til at ændre på din vægt, så handler det ikke så meget om hvor stor en mængde kulhydrater du spiser, om du får 30 g protein til hvert måltid, eller om du spiser efter aftensmaden. Regel nummer 1 er: Du skal indtage mindre energi end du forbrænder. Hvis du ikke er taber dig, så spiser du for meget mad (kalorier) i forhold til hvor meget energi din krop bruger.
Ordet ”sundt” ikke særlig brugbart når det kommer til vægttab, fordi du lever et ”sundt” liv med sunde fødevarer og en sund mængde motion, betyder det ikke at du taber dig. Om en fødevare er sund eller usund, kommer i høj grad an på hvor stor en mængde du spiser af den.
Et godt eksempel på dette er, at mandler som udgangspunkt er en kilde til gode og ”sunde” fedtsyrer. Dog er det måske ikke så sundt at spise for mange af dem, da de samtidig har et relativt højt indhold af kalorier, og mange mandler kan derfor bidrage til vægtøgning fremfor vægttab. Altså er mandler kun relativt sunde, ligesom alt andet mad – Det handler om mængder.
De typiske fejl der gør du ikke taber dig
Du begynder at dyrke motion for at tabe dig, men du spiser tilsvarende mere mad
Motion og træning er ofte forbundet med vægttab og det er skam også en glimrende måde at bruge mere energi end du forbrænder. Men hvis du samtidig kommer til at spise mere mad, så kan motionen ikke veje op for det.
Du kan derfor med fordel enten spise mindre og lave samme mængde motion, eller lave mere motion og spise samme mængde. Eller begge dele på én gang, men vi anbefaler at du holder dit fokus på en af delene.
Du spiser ”sunde” fødevarer – Men i for store mængder
Som vi skrev i introen, så er mandler et godt eksempel på en ”sund” fødevare, som dog også indeholder mange kalorier. Vær derfor opmærksom på, at bare fordi noget anses som værende sund, så skal du stadig være kritisk overfor hvor meget energi det egentlig indeholder. Du kan prøve at læse bagpå varedeklarationen på de madvarer du har derhjemme og få et indtryk af hvor meget, eller hvor lidt, de forskellige fødevarer har. Du kan med fordel holde fokus på disse ting:
- Drik en masse vand (ca. 1,5-2,5L om dagen anbefaler fødevarestyrelsen)
- Spis meget frugt og grønt
- Spis magert protein (fx magert kød, magert fisk og magre mejeriprodukter)
Det er nemlig rigtig svært at overspise frugt, grønt og magert protein, da det har et lavt indhold af kalorier, samtidig med, at mætter relativt meget. Vand er gratis på kaloriekontoen, så der skal du ikke holde dig tilbage. Det kan desuden hjælpe med at stille lysten til andre læskende drikke som sodavand og juice, som netop indeholder kalorier.
Du holder den sunde linje i hverdagene – Men spiser for meget i weekenden
Det kan være at du kæmper i hverdagene for at holde styr på din kost, og det går skam også nemmest, for der kører rutinen og den travle hverdag. Når du så kommer til weekenden og skal til fødselsdage, i byen eller ud og spise med venner og familie, så bliver det næsten umuligt at sige nej - og så kommer du let til at spise for meget i weekenden.
Det kan være du prøver at indhente det i hverdagene, men så kommer der endnu en weekend, hvor du måske giver endnu mere slip og sådan kan det fortsætte.
Det betyder, at alt det du egentlig havde tabt i hverdagene, spiser du op igen i weekenden.
Vælg derfor en metode som med fordel kan tages i brug i weekenden også, så du kan holde et vedvarende energiunderskud. Det kan fx være at du altid fylder grøntsager op på halvdelen af din tallerken FØRST, eller at du prøver at minimere dit indtag af kalorieholdige drikke som fx sodavand.
Du kan læse flere tips til at spise færre kalorier her: sådan spiser du færre kalorier og holder dig mæt
Du spiser ”sundt” i en kort periode, men dropper det hurtigt, da vægten ikke rykker sig
Det vigtigste punkt når du prøver at starte en ny livsstil, eller at spise/leve anderledes er, at det er noget du føler du kan holde ved i en længere periode. Hvis du spørger dig selv om du kan se dig selv leve sådan her om fx 1 år og svaret til det er nej, så skal du ændre din fremgangsmåde med det samme.
Hvis dine ændringer ikke er holdbare, men de kun er til et hurtigt vægttab, så kommer du til at tage det hele på igen, når du går tilbage til din gamle livsstil.
Hvis du kan svare ja til at du kan holde ved de ændringer du har lavet, så sørg for at give det tid. Prøv det i minimum 2 uger og se om der sker ændringer på vægten. Hvis der ikke er sket noget, så kan du prøve at tage endnu et skridt. Vægten kan svinge fra dag til dag, så derfor er du nødt til at give det lidt tid.
Hvad gør du så nu?
Forhåbentlig har du nu fået indtrykket af, at et vægttab ikke er så simpelt som at ”leve sundt”. Det kræver nogle forsøg at finde ud af hvad der virker for dig og hvorfor du fx ikke taber dig.
Du kan finde inspiration her til hvordan du griber dit vægttab an, og får gang i en ny og holdbar livsstil: sådan starter du dit vægttab og holder fast i det
Har du brug for professionel assistance til at komme i mål? Så er du altid velkommen til at booke en gratis samtale hos os og høre hvordan vi kan hjælpe dig.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget