Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Du lærer af handling, men du handler ikke af læring

Har du endnu ikke opnået dit mål om at tabe dig, opbygge muskelmasse eller komme i gang med at træne, så kan det være at du lader manglende viden, eller det at mangle den perfekte plan, holde dig tilbage fra at nå dine mål!

Det kan være let at tænke, at det der holder dig fra at nå dine mål, er den helt rigtige plan eller manglende viden. Det er bl.a. derfor der sælges rigtig mange træningsprogrammer og kostplaner. Du forventer, at hvis du bare prøver en ny metode, skal resultaterne nok komme. Du forventer at din viden/plan er lig med dine resultater, hvilket er langt fra sandheden.

Det kan helt sikkert være en fordel at kende til de nyeste træningsmetoder og kostplaner, men i mange tilfælde er tiden du bruger på at læse om dem, taget fra den tid du skulle have brugt på at udføre dem. 

 

Handling skaber resultater

Hvis dit mål er at tabe dig, opbygge muskelmasse og blive stærkere kan det være du spilder din tid på at tænke over hvordan du skal træne eller spise, i stedet for at bruge tiden på at træne eller lave maden! 

Du kan ikke læse dig slankere (Så skal du godt nok bladre ofte).

Du kan ikke se dig stærkere i Chinups.

Og du kan ikke swipe dig til bedre kondi.

Du er nødt til at gøre det praktiske arbejde for at få et resultat!

 

undefined

Det kan være du bruger manglende viden som en undskyldning over for dig selv?! Her kan du huske, at du lærer af handling, men du handler ikke af læring!

Det vigtigste er derfor du handler, uanset om det er perfekt eller ej. Handling skaber resultater, uanset om det er ift. kost eller træning. Og den største udfordring er få det gjort, ikke at planlægge! Ved at tage handling tager du det sværeste skridt og kan derefter fokusere på detaljerne. Træningshold, personlig træning eller en træningspartner kan mange gange skabe den motivation og forpligtigelse der skal til for at tage handling. I den første svære tid og når du er blevet god til at komme afsted, kan du begynde at udnytte den viden du fået.

 

Hvis du har svært ved at få begyndt med træning eller at komme i gang med at spise sundere, kan det være at du tager, eller planlægger at tage, for store skridt og du kan måske finde hjælp i vores blogindlæg, som handler om at gøre det lettere at få startet.

Læs også: Starter du gennemfører du

 

Hvis du oplever at det er kaffeaftaler og pludselig opståede forældede gøremål der optager din tid, kan det være at du skal skrive i din kalender hvornår du skal træne eller lave mad til den kommende uge!
Du kan læse mere om hvor vigtigt det kan være at planlægge i vores blogindlæg.

Læs også: Svært ved at komme afsted til træning

 

Hvis du kunne tænke dig at fokusere på at tage handling og lade nogle andre gøre tankerne for dig, så står vi klar til at hjælpe dig! 

På vores Herrehold og Bootcamp kan vi hjælpe dig med at komme i gang og tage handling i et motiverende fællesskab! Vi tilbyder selvfølgelig også en skræddersyet løsning med personlig træning, hvis du gerne vil tage det i dit helt eget tempo. 

Vil du gerne høre mere om hvilke muligheder vi kan tilbyde dig? Så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar