Skrevet af: Kasper Odsbjerg

Nøglevaner kan gøre en stor forskel i dit liv

Vi har vaner alle steder i vores liv, men nogle vaner er vigtigere at ændre end andre. Nogle vaner har evnen til at starte en kædereaktion og dermed ændre andre vaner. Disse vaner kalder Charles Duhigg, forfatteren bag ”The Power of Habit” for nøglevaner og de kan ændre den måde vi arbejder, spiser, træner og lever på.

 

Hvad er nøglevaner

Nøglevaner skaber små succeser og bygger momentum. De hjælper andre vaner med løbe rundt, ved at lave nye strukturer, som smitter på andre vaner.   

Derfor behøver du ikke at ændre en masse vaner, for at nå til dit mål. Du behøver bare at ændre på et par nøglevaner, som starter en proces, som over tid har indflydelse på mange af dine andre vaner. 

Det kan være svært at identificere nøglevaner. For at finde dem, skal du vide hvor du skal lede og du skal lede efter nogle bestemte karakteristika. 

 

3 Eksempler på nøglevaner

De vaner der betyder mest, er dem du skal starte med at ændre. Vi har identificeret 3 nøglevaner hos vores klienter. Når de starter med at ændre disse vaner ved at løse disse opgaver og derigennem gøre dem til nye vaner, påvirker de lang række andre handlinger.

 

Træning

Træning er en nøglevane, da træning (uanset hvilken form) har det med at styrke lysten til at spise sundt. Din søvn bliver bedre da kroppen er fysisk træt og typisk føler man sig mere produktiv på arbejde efter en træning. Du kan få større tålmodighed og blive mindre stresset.

Som du kan se, følger træning en masse andre gode handlinger med sig og selv 1 træning om ugen er nok. Det er som sagt vigtigt at skabe små succeser og bygge momentum. Husk at det er kun store opgaver der kræver meget motivation, så start småt!

 

Madlog

Madlog er en nøglevane. Vi bruger en madlogbog fra start på alle vores klienter og løbende under et træningsforløb. At føre en madlogbog hjælper ikke blot os med at identificere og bemærke mønstre i vores klienters kost. Det medfører også at vores klienter selv bemærker en sammenhæng og begynder at implementere nye handlinger. Fx at de altid snacker på det samme tidspunkt, så de begynder at tage frugt med.  

Det er ikke adfærden om at føre en madlogbog, som ændrer handlingen, men det skabte overblikket over en struktur, der fik andre vaner til at flyde.

Skriv en madblog, eller tag billeder af alt din mad en eller flere gange om ugen. Efter et stykke tid kommer ”madloggen” ind i dit hoved og du begynder at tænke anderledes omkring dine måltider. 

 

Planlæg fremad

Planlæg fremad er også en nøglevane. Vi nævner denne vane ofte, men vi kan ikke understege nok, hvor vigtig det er at planlægge fremad!

Det kan være svært at spise sundt! Især hvis køleskabet er tomt, hvis du ikke har fået en madpakke med, hvis inspirationen for sunde madopskrifter er væk når du er ude og handle eller hvis hverdagens mange gøremål rammer. 

Du kan dog komme mange af udfordringerne i forkøbet ved at planlægge fremad! Er sundt mad tilgængelig og du har en generel ide om hvad, hvor meget og hvornår du skal spise, er der større sandsynlighed for at du lykkes med at spise sundt og når dit mål. 

 

 

Derfor! Identificere dine nøglevaner og start med små ændringer. Det gør ikke noget at du misser din vaneændring en enkel gang, men never miss twice!

Undlad store drastiske ændringer -  som er dømt til at gå galt. Start i det små og du vil nå dit fulde potential på sigt. 

 

Rigtig glædelig 2018! 

 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar