Det er sommer, det er sol og det er ferie (i hvert fald for de fleste).
Ferier, eller andre situationer hvor den normale hverdagsrytme brydes, kan ofte medføre komplet pause fra dine gode kostvaner, fra træningen og fra din søvnrytme.
Det er en skam!
Hvis du ændrer din mentalitet og tænker lidt mindre, i stedet for komplet pause, kan du opnå fantastiske resultater med din krop, i stedet for altid at stagnere det samme sted.
Use it or loose it
Det er desværre den barske sandhed.
Bliver nervesystemet og musklerne ikke stimuleret, så har kroppen ingen grund til at være veltrænet og stærk. Kroppen tilpasser sig altid til de krav den bliver udsat for.
Det er svært at sige hvor hurtig og hvor meget styrke og muskelmasse du mister, men holder du komplet pause går det væsentlig hurtigere end hvis du træner lidt mindre.
Tænk lidt mindre
Det er ærgerligt og demotiverende at bruge flere måneder på at indhente din nuværende form efter en periode uden træning – og måske kommer din næste pause lige som du har nået dit tidligere niveau? I så fald vil du altid nå den samme top.
Kan du træne lidt mindre og vedligeholde i udfordrende perioder, så vil du hele tiden blive en bedre version af dig selv.
Lidt mindre kan enten være træning færre gange om ugen, kortere træningsprogram, træning med egen kropsvægt, en løbetur eller andet træning der kan hjælpe dig med at vedligeholde din fysiske form.
Træning hjælper dig med at spise sundt
Træning har det med at starte en kædereaktion af andre vaner og styrke lysten til at spise sundt, sove bedre og holde ved dagligdagsrytmen selvom det er ferie.
Selv 1 træning om ugen er nok til at holde styrke dine andre vaner og til at holde din muskelmasse og styrke nogenlunde intakt, indtil du er klar til at øge din træningsmængde igen.
Her kan du læse mere om nøglevaner
Træningsprogram uden træningsudstyr
Her er forslag til et lår-balle-mave program du kan træne 1-3 x om ugen imens du er på ferie, istedet for at holde pause.
A1: Split Squat - Bulgarian - Bagerste ben på stol
A2: Hip Thruster - 1 ben - Ryg på sofa
A3: Push Up - På tæer/gulv/til bord
A4: Situp
Lav så mange gentagelser du kan i hver øvelse, lige efter hinanden, i 2-5 runder.
PS: En is smager MEGET bedre efter en god træning :).
Har du brug hjælp til at bygge muskler, blive stærkere og føle dig fantastisk tilpas? Så kan du booke en gratis samtale og høre hvordan vi kan hjælpe dig.
God sommer.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget