Skrevet af: Anne Søndergaard

Sådan læser du en varedeklaration

Alle fødevarer, med undtagelse af uforarbejdet produkter med kun én ingrediens, vand (med og uden brus) og krydderier, skal være varedeklareret, da det er lovpligtig. Varedeklarationen skal sikre os som forbrugere, at vi får de nødvendige oplysninger om produktet og så skal mærkningen desuden sikre os imod vildledende- indhold og markedsføring. 

I denne artikel vil jeg forklare dig hvordan du læser varedeklarationen på emballagen. Jeg vil kort forklare om den lovpligtige deklaration og guide dig til hvordan du vælger fødevarer på baggrund af varedeklarationen. 

 

Det skal en varedeklaration indeholde

Alle færdigpakkede fødevarer skal indeholde en: 

  • Varebetegnelse 
  • Ingrediensliste
  • Mængdeangivelser
  • Nettoindhold
  • Holdbarhed
  • Firmanavn
  • Oprindelse
  • Brugsanvisning
  • Alkoholindhold
  • Næringsdeklaration

 

Varebetegnelsen må ikke vildlede forbrugere og skal give forbrugeren en klar forståelse af hvilket produkt der er tale om. Ofte skal varebetegnelsen suppleres af yderligere oplysninger omkring indholdet af f.eks vand, kødprocent eller forarbejdningen af produktet som f.eks. dybfrossen, røget, koncentreret osv. 

Ingredienslisten skal indeholde ethvert stof eller ingrediens som den færdigpakkede fødevare indeholder, også aromaer, tilsætningsstoffer osv. Ingredienserne skal listes i den rækkefølge som produktet indeholder mest af, angivet efter vægt. Det vil sige, at den ingrediens der er mest af i produktet står først, og den som der er mindst af, står sidst. 

Hvis mængden af ”tilsat” vand ikke overstiger 5% kan dette undlades. 

Nogle ingredienser skal mængdeangives. En ingrediens skal mængdeangives hvis den eller de indgår i varebetegnelsen som f.eks. rejer i rejesalat. 

Alle færdigpakkede fødevarer skal mærkes med de allergene ingredienser, der er anvendt ved fremstilling eller tilberedning, og som kan findes i fødevaren, fx gluten, nødder, soja osv.

Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal være mærket med oplysninger omkring alkoholindholdet

Nettoindholdet skal angive det samlede indhold af produktet uden emballage. For holdbarhedsangivelser gør det sig gældende, at alle produkter skal være mærket med en ”bedst før” dato, som er bestemt af en faglig vurdering, fra en kvalificeret person. 

 

Næringsdeklarationen

Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med en næringsdeklaration som omfatter fødevarens indhold af energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt. Næringsdeklarationen skal vise mængderne pr. 100g eller 100 ml. i fødevaren. 

På nogle fødevarer kan du læse hvad hele produktet indeholder eller indholdet pr. servering. Andre fødevarer refererer indholdet til hvad en gennemsnitsperson spiser og drikker dagligt på en dag, dette kaldes referenceindtag (RI). 

 

Hvordan skal du læse varedeklarationen

Når du står med et produkt i hånden og skal vurdere om det ene produkt er bedre end det andet, vil vurderingen altid være subjektiv og afhænge af dine behov. Jeg tager i mit eksempel udgangspunkt i to forskellige proteinbarer, men det kunne ligeså godt være rugbrød, yoghurt eller hamburgerryg.  

Ingredienslisten er listet efter det som fødevaren indeholder mest af. Da jeg læser på en protienbar er det forventeligt, at det som produktet indeholder mest af, er protein. Den første ingrediens på listen er mælkeprotein og det efterfølgende (som er det produktet indeholder næstmest af) er fugtighedsbevarende middel. Herefter følger en lang række andre ingredienser i kronologisk mængde, blandt andet aromaer og sødestoffer. Bagsiden fortæller også, at  produktet kan indeholde spor af” æg, gluten og nødder, hvilket er en frivillig oplysning fra producentens side.

Næringsdeklarationen oplyser mig om energien i kalorier og i kilojule, som er to forskellige måleenheder for energi. 

Læs mere om: hvad er kalorier

 

Oplysningen omkring energien pr. 100g er lovpligtig og giver dig mulighed for at sammenligne produkter. Selve oplysningen omkring energi kan du som udgangspunkt ikke bruge til noget, med mindre du spiser efter en specifik kostplan

Læs her: hvorfor kostplaner ikke dur

 

Hvis du ønsker at tabe dig, og derfor reducere dit kalorieindtag, kan din sammenligning af to produkter hjælpe dig til at vælge produktet med færrest kalorier. Men pas på! Ser du f.eks. på proteinbarer, kan den ene bar indeholde 55g og den anden indeholde 65g. Det betyder, at selvom du spiser baren med færrest kcal pr. 100g, kan du stadig indtage flere kalorier end hvis du vælger baren på 55g.  

Som tommelfingerregel kan du kategorisere en fødevare efter det som den indeholder mest af: 

 

Protein kilde = flest proteiner

Stivelses kilde = flest kulhydrater

Fedt kilde = mest fedt

Ingen regel uden undtagelse, men overstående er en rigtig god tommelfingerregel. 

 

Derefter kan du se på hvor energien kommer fra, protein indeholder ca. 4 kcal pr. gram, kulhydrater, herunder sukkerarter, som er både det tilsatte sukker og det naturlige indhold af sukker, indeholder også ca. 4 kcal pr. gram. Kostfibre tæller ikke med som kulhydrat i næringsdeklarationen.  Fedt indeholder ca. 9 kcal pr. gram og alkohol indeholder ca. 7 kcal pr. gram. 

undefined

 undefined  

I ovenstående proteinbar eksempel kan du se, at den ene bar som indeholder færrest kcal pr. 100g indeholder flere kalorier pr. bar. Jeg går ud fra, at de fleste vil spise hele baren og hensigten med proteinbaren er at få en proteinrigsnack uden for meget sukker.

Læs her: hvorfor du skal spise proteiner hvis du vil tabe dig

 

Derfor vil jeg også se på proteinindholdet og indholdet af sukker. Baren med flest kalorier pr. 100g indeholder flere proteiner end den anden og indeholder også lidt mindre sukker. Samtidig indeholder baren med de fleste kalorier lidt mere fedt pr. 100g, men som igen bliver mindre pr. bar pga. barens mindre størrelse. Du kan ikke altid vurdere et produkt udelukkende på indholdet af kalorier. 

 

Hvilken ville jeg så vælge?

Jeg ville vælge baren med færrest kalorier og mest indhold af protein. Det gør jeg fordi jeg gerne vil spare på kalorierne, da det gør at jeg kan spise mere eller flere måltider uden at mit kalorieregnskab overstiges (jeg tæller ikke kalorier, men jeg har en stor appetit). Derudover prioriterer jeg gerne et højt proteinindhold, da det mætter godt og hjælper mig til at bevare og opbygge muskelmasse. Med ovenstående eksempel vil jeg pointere at kalorier ikke er alt og at varedeklarationen ikke altid gør os klogere, da især mængden som du spiser af den givende fødevarer har afgørende betydning. Vælger du kaloriefattige fødevarer kan du dog du spise en større portion, som potentielt holder dig mæt længere og som gør at du kan spise dig mæt for færre kalorier og stadig opnå et kalorieunderskud. 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar