Smerter i skulderen er en af de hyppigste skader i kroppen. Størstedelen af alle smerter i skulderen stammer fra det såkaldte ”subacrominal smerte syndrom”, tidligere kendt som skulder impingement / afklemning i skulderen. Grunden til vi skriver tidligere er, at forskning viser, at det sandsynligvis ingenting har med afklemning at gøre.
Skuldersmerter
Skuldersmerter når armen løftes, får ofte forklaringen, at det er pga. impingement/afklemning i skulderleddet.
Tanken er, at den relativ begrænset plads i skulderleddet let kan blive for lille for senerne, hvorved de bliver klemt imellem ledhovedet på overarmsknoglen og skulderloftet, og dermed ”tager skade”.
Det viser sig dog at der ikke er forskel på pladsen i skulderleddet blandt dem med- og uden skuldersmerter, og smerten bliver ikke mindre ved at øge pladsen i skulderleddet.
Samtidig har et helt nyt studie fundet, at dem som har en stærk og trænet rotator cuff (4 muskler der stabiliserer dit skulderled) har mere plads. Pladsen afhænger nok nærmere af hvor stærk dine cuff muskler er og ikke om du har smerte eller ej.
I stedet for at fokusere på at skabe mere plads, tyder det på at man i stedet bør fokusere på at styrke rotator cuffen og musklerne der har funktion på skulderbladet, som i flere studier med personer med skuldersmerter, har vist sig at være svækket. Styrketræning af disse muskler giver bedre funktion og færre smerter.
Læs vores guide til markerede og veltrænede skuldre her.
Vores 5 favoritøvelser til rotator cuffen og skulderbladets muskler
For at øge aktiveringen af de skulderstabiliserende og undgå at nogle af de større muskler tager over, laves de fleste øvelser med pause i top og kontrol op og ned.
1. Face pulls med elastik med 1 sekund pause i top
2. External rotation sideliggende med håndvægt med 1 sekund pause i top
3. External rotation siddende med håndvægt på knæ med 1 sekund pause i top
4. Lateral raise med håndvægte kontrol op og ned
5. Reverse flyes med håndvægte kontrol op og ned
Har du smerter i skulderen, eller har du haft smerter og er bange for at de kommer igen? Så kontakt os for en uforpligtende samtale og hør mere om et tilpasset forløb til dig.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget