Det er ikke kun maven der vokser under en graviditet, det gør kvindens fedtdepoter også, og de forsvinder ikke umiddelbart af sig selv igen efter fødslen. Og med begrænset tid og overskud til at fokusere på sig selv, kan det virke som en uoverskuelig kamp at komme de ekstra kilo til livs.
Derfor kan det være nemt at falde i slankekursfælden, men studier har vist at man ikke opnår et langvarigt vægttab med slankekure, tværtimod oplever nogle en forøget vægt end før man gik på slankekur. Dette kan formentlig tilskrives alt eller intet mentaliteten, og at man giver sig 100% i en kortere periode, for bagefter at være så mættet af restriktive kostplaner, at man nemmere tyr til overspisning.
Hvad skal du så gøre, hvis du ønsker at tabe dig?
Et nyere studie fra 2017 har fundet ud af, at intuitiv spisning, er en glimrende måde for nybagte mødre (og formentlig også en bredere del af befolkningen) at tabe sig på. Intuitiv spisning går ud på at lytte på de fysiske tegn på sult og spise når kroppen giver signal til sult (fysisk sult), i stedet for at spise af psykiske årsager (psykisk sult). Hvor intuitivt man spiser kan beskrives ud fra i hvor stor grad man mærker, lytter og stoler på sine indre sult og mæthedssignaler.
Så derfor kan noget tyde på, at det er en god ide at droppe kostplaner og restriktive madregler, og i stedet få skabt noget madro og lære at stole og lytte på din egen krop, og hvad den fortæller dig.
Se også vores blogindslag "Tab dig efter graviditeten”, hvor vi kommer med konkrete råd til dig, som efter fødsel gerne vil smide nogle kilo.
Hos Unlimited Performance arbejder vi med vaneændringer, ved hjælp af simple værktøjer, som gør det nemt at navigere i en varieret kost, uden at følge en restriktiv kostplan.
Lyder det som noget for dig? Så kan du altid booke en uforpligtende samtale og prøvetræning, inden du beslutter om at komme i gang med et forløb.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget