Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Vedligehold dit vægttab

Du planlægger måske lige nu at gå på kur, så du kan tabe [indsæt kg ned til din drømmevægt] og så bare vedligeholde vægten bagefter. ”Vedligehold” er en behagelig tanke, men er sjældent en realitet, i hvert fald ikke hvis du forventer gå tilbage til dine gamle madvaner og aktivitetsniveau og vedligeholde dit vægttab!

Når du spiser mindre for at tabe dig, tilpasser kroppen sig at have mindre energi ved at nedjustere energiforbruget. Derfor er du nødt til at fortsætte hvad du allerede gør, for at vedligeholde vægttabet. HVIS dit vægttab går meget hurtigt, kan du godt spise lidt mere og stadig tabe vægt, så længe du stadig er i et energiunderskud.

Hvis du vil opnå et varigt vægttab, så gør det på en måde du ikke har behov eller lyst til at gøre anderledes.

 

Kroppen vænner sig til mindre energi

Når du starter en ny handling eller vane, som f.eks. at begrænse stivelse eller sukker, som kan skabe et energiunderskud, vil din krop langsomt sænke sit energiforbrug til at passe med det nye indtag (1).

Når din krop har tilpasset sig (ved at bruge mindre energi) og du begynder at spise mere som du gjorde før for at ”vedligeholde”, vil din vægt begynde at stige igen. Dette skyldes at du spiser mere, end hvad din krop netop havde tilpasset sig (se figur).

 

undefined

Sådan vænner kroppen sig til mindre energi

Der er flere årsager til at dit energiforbrug falder bl.a:

1. Kroppen bruger mindre energi på at holde sig i gang (2). 

Er der mindre af dig, både fedtmasse og muskelmasse, betyder det at du både skal flytte mindre vægt rundt, men samtidig er der også mindre krop til at forbruge energi.

2. Du spiser mindre, hvilket betyder at kroppen ikke skal bruge lige så meget energi på at tykke og fordøje.

3. Og sidst og umiddelbart størst er ”NEAT”, hvilket er ikke-træningsrelateret energiforbrug (3). Dette inkluderer alt fra at stå op at tisse til at tygge på tyggegummi. Disse former for aktivitet reduceres naturligt i takt med at du skaber et kalorieunderskud. Det kan derfor være en god idé at holde øje med dit generelle aktivitetsniveau, når du forsøger at spise mindre. 

 

Din krop vænner sig til dig, men du vænner dig også til den

Hvis du vil have et varigt vægttab, skal du være forberedt på at holde fast i de handlinger du har gang i nu og ikke forvente at du kommer til et punkt hvor du kan begynde at spise som før. Og hvis du over længere perioder gentager de samme handlinger, vil du også opleve at de kræver mindre energi og motivation at udføre, og på den måde bliver til nye vaner! 

Du kan læse denne artikel om hvor lang tid det tager at opbygge vaner:

 

Vaner er vedvarende

Du kan prøve at spørge dig selv om det du gør nu, er noget du kan se dig selv gøre HVER dag resten af året og om det er et princip du kan leve efter?! Hvis du tydeligt kan se dig selv gøre det, har du forventeligt fundet en handling som du med god sandsynlighed ikke behøves (eller vil) holde pause fra og dermed kan skabe en vane der bringer dig nærmere dine mål.

 

Vil du få redskaberne til at opnå og vedligeholde dit vægttab? Så læs mere om Personlig træning, Herrehold eller vores Bootcap og få en gratis samtale. 

 

Referencer

Energy expenditure before and during energy restriction in obese patients

Meta-analysis of resting metabolic rate in formerly obese subjects

The Metabolic Adaptation Manual: Problems, Solutions, and Life After Weight Loss

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar