Skrevet af: Oliver Thorgaard

Kom i form uden viljestyrke eller rygrad

Vi hører alt for ofte frasen: ”Jeg har rygrad som en regnorm” eller ”Jeg er doven og mangler selvdisciplin” når det kommer til kost og træning. Dette er dog sjældent tilfældet. 

De fleste mennesker har faktisk overraskende meget selvdisciplin og er nået rigtig langt i andre aspekter af deres liv, hvilket er et bevis på, at det ikke er viljestyrke, handlekraft eller motivation de har manglet.  

Hvad er så hemmeligheden til at få nogle gode sunde vaner som du kan gøre hver dag, resten af dit liv, hvis det ikke er viljestyrke af stål eller en benhård rygrad? 

 

Form dine omgivelser så de stemmer overens med dine mål og drømme 

Dette er i vores overbevisning en af bedste metoder til at få succes og nå dine mål.  
 
Forestil dig at du ønsker at tabe dig: 

  1. Du står sent op og går direkte på arbejde hvor det første du møder er morgenbrød med smør og Nutella 
  2. Frokost har du ikke fået med, så det bliver kantinemad hvor der serveres stegt flæsk med persillesovs (mums!) 
  3. Så er der en kollega der har fødselsdag og har kage med til eftermiddag, og køleskabet er selvfølgelig fyldt med sodavand ad libitum 
  4. På vej hjem kører du forbi 3 tankstationer før du ”falder i” og kører ind efter en snack 
  5. Da du kommer sent hjem og er træt efter en lang dag, har du ikke handlet noget du kan lave til aftensmad. Overskuddet er der måske heller ikke, så det bliver formentlig noget take-away, eller en frysepizza fra den lokale føtex
  6. Bagefter sætter du dig i sofaen og hygger for dig selv eller med din partner, og en del af ’hyggen’ er at åbne den pose skittles, chips eller slik der var i skabet, som du/i nyder inden sengetid 

Læg mærke til alle de gange din ’viljestyrke’ bliver testet i løbet af sådan en dag. Det er utrolig svært at sige nej en hel dag, hver dag! Især når der ikke er bedre alternativer til rådighed. Det er selvfølgelig ikke sikkert at din dag ser lige så voldsom ud, men du kan formentlig nikke genkendende til nogle af scenarierne

Gør derfor din vej nemmere at navigere igennem, så du begrænser hvor mange gange du skal sige nej.Dette gør at du ikke opbruger din viljestyrke gennem dagen, og øger chancen for at tage gode beslutninger. Hvordan gør du så det?  

Dine tiltag kan se således ud:

  1. I stedet for at stå sent op og spise på arbejde hvor du ikke kan styre hvad du kan få, kan du stå op 5 min tidligere op og spise en morgenmad du selv har valgt. Du kan evt. forberede det aftenen før, så den står klar lige til at tage med på farten. 
  2. Sørg for at lave en madpakke til frokost, så du er sikker på at du har et godt alternativ til frokosten på arbejde. 
  3. Det er helt okay at spise kage, men hvis du selv har en eftermiddagssnack med i form af noget frugt, så kan du måske lettere nøjes med ét lille stykke kage. 
  4. Frem for at vælge ruten med tankstationerne på vejen hjem, som kan friste dig unødigt, så kan du prøve en anden rute. Alternativt kan du have en lille køresnack med, så du ikke behøver at køre ind og købe noget. 
  5. Sæt én dag om ugen af til at få planlagt og handlet din mad for ugen. På den måde har du køleskabet fyldt med gode muligheder, hvilket giver et nemt, overskueligt og hurtigt måltid. 
  6. Det kan være meget fristende at sætte sig i sofaen efter en lang dag med nogle lækre snacks! Prøv en gang imellem at skifte det ud med en anden aktivitet som fx en gåtur, hvor mad ikke er en del af ”hyggen”.  

Hvis du går og mangler nogle tips og tricks til hvordan du kan gøre det nemmere at tage de rigtige valg, kan du læse vores to andre blogindlæg om netop det: Lav en køkkenmakeover i dag og tab dig fra imorgen og 10 tips til at øge din viljestyrke.

 

Andre fakrorer der kan dræne din viljestyrke 

Nogle gange er små ændringer ikke nok, hvis der er store ting der stjæler din viljestyrke. Måske er du:

  • I et forhold der dræner dig både fysisk og psykisk 
  • I et job der stresser dig  
  • Boende i en lejlighed hvor det larmer så meget at du ikke kan sove 
  • Udfordret af andre psykologiske lidelser, som kræver hjælp 

Vi siger ikke at du løser den på én dag, men det er værd at lægge mærke til hvordan dine omgivelser og dit miljø påvirker dig og din handlekraft i en positiv eller negativ retning.  
Hvis ikke omgivelserne understøtter dine mål, kan du med fordel starte der, i stedet for at arbejde med din motivation og viljestyrke.  

Hvis du ikke ved hvor du skal starte kan du kontakte os og få en uforpligtende samtale om hvordan du kan optimere dine omgivelser, så du får den fornødne ”viljestyrke” til at nå dine mål. 

Oliver

Oliver Thorgaard har flere års erfaring inden for styrketræning og er uddannet Diplomtræner. Derudover er han også ernæringscoach. Olivers passion for træning har givet ham en placering i fitness-kategorien Men’s Physique Junior.

Han har arbejdet som personlig træner i Fitness DK og er nu havnet hos Unlimited Performance. Her er han med til at gøre hverdagen lettere for folk. Han brænder for at hjælpe andre – ikke kun med deres krop, men også deres mindset. På den måde opnår hans klienter nemlig et vedvarende resultat og en forbedret livskvalitet.

Læs om Oliver her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar