Skrevet af: Anne Søndergaard

Kostplaner er ikke vejen til et varigt vægttab

Du har sandsynligvis forsøgt at følge en specifik slankekur eller kostplan. Årsagen til at du læser dette blogindlæg er sikkert fordi du ikke følger planen længere. Det skal du ikke være flov over, det er de færreste der er i stand til at følge en kostplan i det lange løb!  

Det gik måske rigtig godt med at følge planen de første 4 dage. Motivationen var tårnhøj, nu skulle det være, nu skulle du tabe dig. Men den stramme kostplan holdte kun en kort periode og efterfølgende tog du det hele- og måske endda mere på igen.  

Det er helt normalt. 

Et videnskabeligt studie fra 2007 viste at 1/3 – 2/3 af alle der har tabt sig ved at følge en kur tager det hele og endda mere på igen. Konklusionen er, at en slankekur ikke er det langsigtede redskab til at bekæmpe overvægt.

Problemet med de fleste kostplaner er, at det ikke er nemt at følge i længere perioder. Ligegyldig hvor entusiastisk du er, kan en kostplan være svær at følge. Før eller siden rammer livet med: 

  • En travl hverdag
  • Du ikke er forberedt
  • Syge børn
  • Overarbejde
  • Fødselsdag eller andet der skal fejres
  • Motivationen falder
  • Eller måske du havde lyst til noget andet end havregryn til morgenmad? 

Har du et ekstremt tidsbestemt mål, som f.eks. en fitness konkurrence kan en kostplan være nødvendig, men heller ikke her er der tale om varige resultater. 

 

Ulempen med kostplaner

En kostplan er en plan over hvad du skal spise, i hvilke mængder og måske også hvornår på dagen du skal spise. Det er ofte en restriktiv plan der udelukker nogle fødevarer og tilgodeser andre. 

En kostplan/kur er en tidsbegrænset periode, hvilket betyder, at du i en begrænset periode laver ændringer (typisk drastiske) i din kost og spise adfærd. Kostplanen lærer dig ikke vedvarende vaneændringer og før eller siden vil du ikke følge planen.

Det er urealistisk at du fra den ene dag til den anden, aldrig mere vil spise slik, kage, chips eller andet ”usundt”.  

Læs også er du sund?

Derudover kan det, at du har afholdt dig fra at spise bestemte fødevare i en periode, resultere i overspisning når du spiser fødevaren igen. Din selvregulering påvirkes af kostplanen, da det at gå på en slankekur ofte får dig til at tænke ”alt eller intet”. Det kan resultere i, at har du først spist noget der ikke stod på din kostplan, noget der var ”forbudt”, mister du kontrollen fordi du føler ”at skaden er sket” og derfor kan du lige så godt kan fortsætte med at overspiser det ”forbudte”. 

Kostplanen dikterer kun én kost. Dermed kender du kun kostplanen og den måde du spiste på før du startede på planen. Du kender kun A eller B, enten eller. Ikke nogen mellem vej og ingen skridt i mellem. Træder du ved siden af planen, eller er tidsperioden for planen nået, går du derfor tilbage til den adfærd du kom fra. Det er skridtene imellem de to yderpunkter vi I Unlimited Performance oftest arbejder med. 

Læs også sådan ændre du dine vaner

 

Sådan laver du en plan du kan følge

For det først er det vigtig at identificere årsagen til din overvægt eller årsagen til du ikke taber dig. Hvad er det der gør at du spiser mere end du har brug for?

Derefter skal du skal tage udgangspunkt i den mad du allerede spiser og forsøge om du kan gøre det bare lidt bedre. 

Det betyder ikke at du skal til at tælle kalorier eller skære alle dine kulhydrater fra. Istedet skal du forsøge at justere din nuværende kost.

Start med at fortage små ændringer til det, du normalt spiser, et lille skridt af gangen. Sigt efter lidt bedre, men stadig realistisk, i stedet for perfekt. 

Sådan gør du:  

  • Identificere årsagen til din overvægt eller at du ikke taber dig
  • Forbedre din kost gradvis og fortage små ændringer som vil give store resultater på sigt. 

 

Eksempel: 

 

Årsag: Jeg spiser for store portioner

Løsningsmodel: Brug en mindre tallerken, på den måde spiser du mindre. 

 

Årsag: Jeg spiser mange snacks (nødder, slik, chokolade osv.) imellem måltiderne fordi jeg keder mig

Løsningmodel: Skift de kalorierige snacks ud med frugt og grøntsagsstænger til 1 af dine snackmåltider

 

Årsag: Jeg spiser 2 boller med ost til morgenmad

Løsningsmodel: Spis 1 bolle med ost og 1 æble

 

Held og lykke med at gøre dit vægttab permanent. Del gerne med os hvilke tiltag du vælger at arbejde videre med. 

Anne Marie

Anne Søndergaard har trænet gymnastik hele sit liv og har udvidet sit felt med træning og fitness. Hun har en bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet og er derudover også uddannet Diplomtræner og ernæringscoach. Anne Marie har desuden også placeringer indenfor vægtløftning.

Hun er i særdeleshed optaget af at træne kvinder, men interesserer sig også i høj grad for ernæring. Udover at være en del af Unlimited Performance, har Anne også sin egen madblog, hvor hun eksperimenterer og deler lækre og sunde opskrifter.

Anne brænder for, at hendes klienter skal blive den bedste version af dem selv. Som underviser på Unlimited Performance’s bootcamps for kvinder, baner hun vejen for, at flere kvinder skal styrketræne og finde glæden i træning

Læs om Anne Marie her

Modtag træningsnyt

Bootcamp for kvinder

Vi starter til marts. Få en gratis uforpligtende samtale

Læs mere
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar