Skrevet af: Kasper Odsbjerg

Sådan ændrer du dine dårlige vaner

Dårlige vaner har det med at gøre dit liv besværlig og afholder dig fra at nå dine mål. Dårlige vaner kan påvirke dit helbred negativt, både mentalt og fysisk og de spilder din tid og energi. 

Hvorfor har man så dårlige vaner?

I de fleste tilfælde er dårlige vaner en strategi imod stres eller kedsomhed. De kan ligesom gode vaner dannes uden vores bevidsthed og tilladelse. 

Hvis du læste på bloggen i sidste uge, så ved du at vaner følger 3 steps: 

1: Påmindelse (udløser- eller minder os om handlingen)

2: Reaktion (er den fysiske handling)

3: Belønning (hjælper hjernen med at huske, om denne vane er værd at huske i fremtiden) 

3 step vanemodel

Dårlige vaner forsvinder aldrig, de ændres.

Vaner forsvinder aldrig, de er kodet ind i vores hjerner. Det er en kæmpe fordel, at man ikke skal genlære at køre bil efter en ferie. Problemet er, at hjernen ikke kender forskel på gode og dårlige vaner. Dette forklarer hvorfor det er så svært at etablere nye træningsvaner og ændre på hvad vi spiser. Når først vi har etableret en rutine med at sidde på sofaen, i stedet for at træne eller gå i køkkenet efter snacks, så er disse mønstre altid kodet i vores hjerner. 

 

Den gyldne regel for at ændre vaner

Du kan ændre dine dårlige vaner ved at justere på påmindelsen der udløser din handling og du kan ændre på selve handlingen. Belønningen dvs. årsagen bag handlingen, skal være den samme. 

 

Eksempel 1 – Du vil i gang med at træne efter arbejde 2 gange om ugen i stedet for at sidde på sofaen

Nuværende vane:

Påmindelse: Du sætter dig i sofaen efter arbejde

Reaktion: Tænder tv’et og bliver træt

Belønning: Du får lov til at koble fra efter en lang dag

 

Ny vane:

Påmindelse: Du kører direkte videre til anden aktivitet (du har sportstøjet med på job)

Reaktion: Du træner

Belønning: Du får lov til at koble fra efter en lang dag 

 

Eksempel 2 – Du vil undgå at spise kalorietætte snacks når du går i køkkenet 

Nuværende vane:

Påmindelse: Du går i køkkenet 

Reaktion: Du spiser en håndfuld nødder

Belønning: Du får en lækker snack

 

Ny vane:

Påmindelse: Du går i køkkenet 

Reaktion: Du spiser et æble (du har flyttet mandlerne, så du ikke ser dem)

Belønning: Du får en lækker snack

 

Det tager tid at ændre vaner

Gentager du den nye handling nok gange (det tager ml. 18 til 254 dage at lave en ny vane), vil det blive en ny vane for dig. Engang imellem vil du falde tilbage i gamle vaner, det er kun menneskeligt, men så forsøg at komme tilbage på sporet næste gang du udfører handlingen.

 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar