At tage på kræver kalorieoverskud (at du spiser mere energi end du forbrænder), et vægttab kræver et kalorieunderskud (at du indtager mindre energi end du forbrænder). Hvilke næringsstoffer du spiser for meget af (kulhydrat, protein, fedt eller alkohol), som gør at du tager på, er ligegyldigt - for meget er for meget. Alle næringsstoffer kan omdannes til fedt, som kan lageres i kroppens fedtdepoter.  

Kulhydrater "feder" lige så meget som protein

Ser du på næringsindholdet i de forskellige næringsstoffer, indeholder kulhydrater og protein samme mængde energi, nemlig 4 kcal pr. g. Hvorimod fedt indeholder 9 kcal pr. g, og alkohol 7 kcal pr. g.   

Kulhydrater ”feder” (indeholder samme mængde energi) ligeså meget som protein, men det er langt nemmere at overspise kulhydrater, som findes i f.eks.:  brød, ris, pasta, kartofler, rodfrugter, slik, sukker og kage, end protein som findes i bl.a. kød, mælkeprodukter, bønner og linser.  

Kulhydrat er faktisk kroppens primære energikilde, hvis det er til rådighed. Overordnet set findes der to typer af kulhydrater: hurtigt optagelige kulhydrater (sukker, hvidt brød, ris, pasta, kage), som giver en begrænset mæthed og som er nemme at overspise, og langsomt optagelige/fiberrige kulhydrater (fuldkorn, rugbrød, frugt og grøntsager), som giver en god mæthed og er sværere at overspise. Stivelse er den mest almindelige form for kulhydrat og er komplekse kulhydrater.  

For at opnå et vægttab, eller komme i bedre form, er det en god ide at spare på de hurtige optagelige kulhydrater, da de bidrager med begrænset mæthed og ”tomme kalorier”. Men de feder som sådan ikke mere end de andre næringsstoffer – vægtreguleringen afhænger af kaloriebalancen – læs mere om det her.

Kulhydraterne har sandsynlig fået deres dårlige omdømme fordi der ikke findes essentielle kulhydrater som kroppen absolut har brug for. Hvorimod der findes essentielle proteiner og fedtsyrer, som kroppen har brug for, og skal have tilført igennem kosten. Det gør på ingen måde kulhydrater farlige eller fedende. Frugt og grønt er også en slags kulhydrat og de bidrager med mange vitaminer, mineraler og fibre som kroppen har brug for, og så indeholder de meget få kalorier.  

Under et vægttab vil du i starten oplevet et ”hurtigt” vægttab, ved en meget kulhydratfattig kost, fordi kroppen har et lager af kulhydrat, kaldet glykogendepoter, i både lever og muskler. Glykogendepoterne binder væske, så hvis depoterne tømmes, vil en del af vægttab du ser på badevægten, skyldes væsketab. Ligeledes vil det du tager på, på badevægten, hvis du spiser et måltid med mange kulhydrater være væske samt fyldte depoter.

Skal du så undvære kulhydrater for at tabe dig?  

Nej! Du skal ikke undvære kulhydrater for at tabe dig. Men hvis du vil tabe dig og/eller reducere din fedtprocent, kræver det som sagt et kalorieunderskud, så du bliver nødt til at spare et sted. 

Vi anbefaler at du skærer ned, der hvor du bedst kan undvære, og hvor det giver mest mening for dig. Oftest på de hurtig optagelige kulhydrater, som ikke bidrager lige så meget til din mæthed som de langsom optagelige. Du kan spare mange kalorier ved at spise mindre, eller ved at bytte nogle af dine kulhydrater ud med fødevarer, som indeholder færre kalorier, eksempelvis fra fedtfattigt protein, grøntsager eller frugt. Ved at bytte nogle af dine stivelser ud med fødevarer som indeholder færre kalorier, i stedet for at begrænse/undlade, kan du stadig bevare din mæthed samtidig med, at du taber dig og eller strammer kroppen op.  

Læs mere om at prioritere dine stivelser her.

Har du brug for hjælp til at finde frem til den begrænsende faktor i din kost, som gør at du ikke taber dig, er du altid velkommen til at booke en uforpligtende samtale og høre nærmere hvordan vi kan hjælpe dig.