Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Portionsanret og tab dig

Hvis du er typen der altid spiser op, tømmer gryden og finder plads til det sidste, så kan portionsanretning i køkkenet hjælpe dig med at tabe dig og få kontrol over mulig overspisning. 

Portionsanretning er ment som at fylde på tallerkenen i køkkenet, i stedet for at tage gryden/panden med mad ind til bordet fylde op derinde. 

 

Du spiser ikke fordi du er sulten

Hvis du typen der altid ”spiser op”, spiser du ikke efter din sult men dine øjne. Og måske har du gjort det så længe at du får tilfredsstillelse af at spise op. Hvis du aldrig efterlader en ½ pose chips, lidt is eller et par småkager tilbage i pakken, er der stor sandsynlighed for at du har skabt dig en dårlig vane, som tilfredsstilles ved at færdiggøre uanset hvad der er foran dig.

Du kan læse mere om hvordan du ændrer dårlige vaner her: Sådan ændrer du dine dårlige vaner

 

Derfor skal du portionsanrette

Ved at anrette i køkkenet, fjerner du 2 ting som ofte leder til overspisning

  • En synlig udløser der leder dig til at spise mere. 

Du får ofte lyst til at spise det du ser. Og har du fået for vane at spise op både af tallerkner, gryder og pander kan det være at du opnår tilfredsstillelse ved selve det at tømme, mere end det at spise.

  • ”Nemheden” i at tage en ekstra portion. 

Du spiser næsten altid hvad der er tilgængeligt, uanset om du er sulten eller om det smager godt. Tænk bare på de snacks/slik du har i skuffen/skabet, som du tager lidt af, selvom du egentlig ikke havde lyst. 

Portionsanret er en af de første opgaver på vores bootcamp, da vi ved hvor stor indflydelse det kan have ift. hvor simpelt et værktøj det kan være. 

 

Opgaven kan bruges overalt

Opgaven kan bruges i mange sammenhænge og ikke kun til aftensmaden. Alle måltider hvor maden kommer på bordet giver en mulighed for at portionsanrette i køkkenet i stedet. Eksempler:

Du kan fylde slikket i små skåle og tage med ind foran TV’et i stedet for at tage hele posen med.

Hvis du spiser rundstykker med familien i weekenden, kan du lade posen med rundstykker være i køkkenet.

Er der buffet på arbejde kan du vælge de pladser der er længst væk fra maden. 

Vil du skabe et miljø der hjælper til vægttab andre steder end kun ved spisebordet kan du også læse dette indlæg: køkken makeover

 

Fokuser

For at komme bedst mulig i gang med opgaven, anbefaler vi at du starter med at fokusere på ÉT måltid. Start med det hvor du oftest har alt maden på bordet (oftest aftensmad). Herudover skal du HVER dag registrere om du har gjort det. Vi bruger app’en Habitshare, hvor man kan dele sine opgaver med andre, men et simpelt afkrydsningsark, hvor du svarer JA/NEJ kan sagtens klare opgaven. Placer gerne afkrydsningsskemaet på køleskabet så du ser det flere gange i løbet af dagen, hvilket husker dig på din opgave.

Logbogskema

Som en sidegevinst ved denne opgave vil du opdage at der ofte er for meget aftensmad, som kan bruges til en lækker frokost til dagen efter. 

 

Hvis du vil tabe dig, kan du kontakte os her og tage dine første skridt mod et vægttab.

Hvis du gerne vil læse om at spise med øjnene i stedet for maven, kan du her læse dette forskningsforsøg the bottomless bowls.

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar