Skrevet af: Kasper Odsbjerg

Sådan får du succes med dit nytårsforsæt

Året lakker mod enden, og et nyt år venter forude. Flere af jer har sikkert allerede har sat nogle mål, I gerne vil opnå for 2019, men vidste du, at der kun er ca. 8 % chance for, at du får succes med dit nytårsforsæt? Og måske endnu mindre når dit mål er relateret til din sundhed! 

Sidste år skrev vi en artikel om, hvordan du sætter gode og realistiske nytårsfortsæt, der har værdi for dig

I år vil vi fortælle dig, hvordan du undgår at lave den fejl, som mange begår, og dermed ikke opnår dit mål.  

 

2 grunde til, at du ikke opnår dit mål

  1. Du har store intentioner
  2. Du har en tendens til at overestimere din egen selvkontrol

Store intentioner er gode, men ubrugelige hvis du ikke får dem gjort. Desto større ambitioner du har, desto mere motivation eller viljestyrke kræver det at udføre. 


Motivation og viljestyrke

Hvis du vil lave nye vaner, er det ikke en god ide at lade dig afhænge af stor motivation eller viljestyrke, da motivation er utilregnelig og skifter hele tiden, og din viljestyrke har kun en begrænset kapacitet. 

 

undefined

(Grafen viser motivation på X-aksen, og hvor meget viljestyrke det ”koster” på Y-aksen)

Når din motivation er høj, behøver du ikke ret meget viljestyrke, pga. du ikke behøver at presse dig selv til at gøre noget, du allerede gerne vil gøre. Men når motivationen falder til 0, så kræver det meget viljestyrke at få gjort. Når en opgave kræver meget viljestyrke at klare, opbruger du hurtigt din daglige mængde af viljestyrke, og det er svært at få en opgave gjort i en tilstrækkelig lang periode, til at gøre det til en vane. 

Mange af de opgaver, som er gode for dig at gøre, spise grøntsager, træne, gå tidlig i seng osv., er ikke de nemmeste opgaver at blive motiveret til at gøre. Du skal finde en måde at snyde dig selv på, så du får tingene gjort, også selvom du ikke er motiveret.  

 

Læs her: Sådan du får motivation til alt


Gør dine vaner så lette, at det føles ”dumt”

Grunden til, at vi mennesker ikke giver os selv små opgaver, er, at vi har en tendens til at overestimere egne evner, og vi får følelsen af, at små skridt ikke gør en forskel. Alle handlinger kræver en vis mængde motivation eller koster en mængde viljestyre. Hvis du er fuld af energi og overskud, er det ikke svært at gøre store handlinger, men hvis du er træt, syg eller ikke føler for at udføre handlingen, er det svært pga. manglende motivation, og det kræver meget viljestyrke.

 

Det skal du gøre for at opnå dit mål

Skriv de vaner ned, du gerne vil ændre, og bryd dem progressivt ned i mindre opgaver, som kræver minimal motivation, viljestyrke og "modstand" over for dig selv at gøre.

Fx 

  • Du vil gerne løbe 5 km -> tag løbesko på og gå en tur på 5 min
  • Du vil gerne spise flere grøntsager (estimer, hvor mange du spiser nu) -> skræl og spis 1 gulerod hver dag
  • Du vil gerne læse mere (estimer, hvor meget du læser nu) -> læs 2 sider dagligt
  • Du vil gerne styrketræne 1 x om ugen -> tag ned i træningscenteret og varm op

Ved at gøre opgaven så simpel, fjerner du modstanden imod at få startet. Får du først startet med opgaven, er der stor sandsynlighed for, at du vil gøre en bonusindsats. Det har du sikkert allerede oplevet på egen krop flere gange, hvor en løbetur blev længere end forventet, eller du fik løst en uoverskuelig opgave på job, så snart du fik startet og kom i et ”flow”. Andre gange gør du kun den minimumindsats, du har sat dig for, og det, skal du minde dig selv om, er helt okay - hermed får du stadig følelesen af at lykkes. 

 

Læs her: Starter du - gennemfører du

 

Forslag til simple opgaver til dit vægttab

Her får du en række forslag til, hvordan du kan foretage nogle handlinger, som hjælper dig i mål med dit vægttab, uden at de koster ret meget viljestyrke eller motivation at få gjort.

undefinedundefinedundefinedundefined

 

Take home message

Gør tingene anderledes i år! Små intentioner, du får gjort hver dag, er bedre end store intentioner, du kun gør i en kort periode. Lad være med at gøre dig afhængig af stor motivation og viljestyrke, men gør opgaven så let, at du ikke kan lade være, så er jeg sikker på, at 2019 bliver dit år. 

  

Har du brug for hjælp og forpligtelse til at sætte gang i at opnå dine personlige mål? Så book en gratis samtale, og lad os fortælle, hvordan vi kan hjælpe di,g eller skriv dig op til vores nyhedsbrev og få flere tips og tricks til at nå dit mål. 

 

Referencer 

Bog: Mini Habits – Smaller Habits, Bigger Results. Stephen Guise. 

Kasper

Kasper Odsbjerg har mange års erfaring under vægtstangen og har siden 2004 beskæftiget sig med styrketræning. Han har op til flere placeringer inden for styrkeløft i bænkpres og er uddannet fysioterapeut. Derudover er han også uddannet Diplomtræner i fysisk træning og ernæringscoach

Han bruger sin erfaring til at hjælpe andre mennesker med at opnå deres personlige mål. Derudover bruger han sin teoretiske og praktiske erfaring til at skrive uddybende artikler omkring træning og kost. Kasper bestræber sig på at have den nyeste viden indenfor sit felt. Derudover er Kasper én af stifterne af Unlimited Performance.

Kasper brænder for at hjælpe andre til at få en bedre og mere positiv hverdag, hvor både kost og træning er inkorporeret. Han er særligt optaget af genoptræning, skadesforebyggelse samt fedttab og muskelopbygning.

Læs om Kasper her

Om Unlimited Performance

Unlimited Performance er professionel personlig træning fra erfarne og fagligt kompetente trænere. Sammen vil vi gøre dig i stand til at nå dine mål.

Modtag træningsnyt

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar