Du har helt sikkert hørt at du skal gå 10.000 skridt om dagen, eller måske er din skridttæller indstillet til at juble når du når 10000 skridt. Men hvorfor lige 10.000 skridt og hvilke sundhedseffekter får du af 10.000 skridt?
Den største overvejelse for at anbefale 10.000 skridt er, at det er nemt at huske og opstod egentligt som et slogan til en japanske skridttæller producent. Sidenhen har forskningen undersøgt de sundhedsgavnligeffekter ved at gå 10.000 skridt og undersøgt hvor mange skridt der skal til for at: ”være sund”. Læs mere om hvad det vil sige at være sund her: Er du sund.
Et review af Tudor-Locke fandt, at sunde voksne går imellem 4.500-18.000 skridt dagligt. Det betyder, at der ikke nødvendigvis skal 10.000 skridt til for at være sund og at du sagtens kan gå mere end de 10.000 skridt.
Bevægelse er ikke ligestillet med skridt. Du får fra alle former for motion og bevægelse sundhedsgavnligeffekter. Nogle aktiviteter og motionsformer, så som svømning og cykling, er svære at måle med en skridttæller. Skridt anbefalinger er dog fortsat en rigtig god anbefaling for de fleste og i sær for dig med et stillesidden arbejde og en inaktiv hverdag.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelses anbefaler minimum 30 min. motion, af moderat intensitet dagligt. Omregnes det til gang i et moderat tempo, vil 30 min. gang svare til ca. 3-4.000 skridt.
10.000 skridt svarer ca. til 8 km gang, afhængig af skridtlængde og vil tage ca. 1 time og 40 min. at gå afhængige af skrid frekvens.
Hvorfor skal du gå 10.000 skridt?
At gå 10.000 skridt dagligt har en gavnlig effekt for dine muskler og dit hjerte-kar-system men også for din kropssammensætning, humør og blodtryk.
Et studie af Krumm et al. viste, at skridt har en betydning for dit BMI, og at kvinder der går mindre end 5.000 skridt dagligt har et væsentligt højere BMI end dem der går flere skridt, dog havde dem der gik over 10.000 ikke yderligere et lavere BMI. Et andet studie af Dwyer et al. som undersøgte taljeomkreds og BMI, fandt frem at en øgning i daglig antal skridt på 2.000 skridt kunne have en gavnlig effekt på tajlemålet, og at mænd med normalt BMI gik mellem 11-12.000 skridt og kvinder med normalt BMI gik mellem 8.-12.000 skridt.
Flere daglige skridt har også vist sig at have en positiv effekt på depression.
Flere skridt dagligt kan derfor hjælpe dig med en øget sundhed, det kan være med til at forbedre din kropssammensætning og forbedre dit humør. 10.000 skridt kan være lagt fra det antal skridt du går i dag og virke uoverskueligt, forsøg derfor at øge antallet af skridt gradvist. Lidt flere skridt dagligt er langt bedre end ingenting, husk at det tager tid at ændre vaner. Læs mere om dagligt aktivitet her: Boost dit fedttab
Her får du vores strategier til flere skridt dagligt
Gør det til en konkurrence
Brug en skridttæller f.eks. din smartphone eller dit ur. Gå flere skridt end du gjorde f.eks i går eller i sidste uge. Det er endda bevist, at brugen af en skridttæller er forbundet med en tydelig stigning i daglige antal skridt og fald i kropsmasse (BMI).
Brug gang som transportmiddel
Gå når du skal handel ind eller parker længere væk. Tag gåbene i stedet for cyklen eller bilen.
Rejs dig og stå op ved skrivebordet
Gå en tur
Tag trapperne
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget