Skrevet af: Anne Søndergaard

Spis grøntsager hvis du vil tabe dig.

Hvorfor skal du spise grøntsager hvis du vil tabe dig? 

Når du vil tabe dig og/eller reducere din fedtprocent er det vigtig at spise grøntsager og frugt til de fleste måltider i løbet af dagen, da de fylder meget men indeholder få kalorier. Det er med til give en god mæthed og et kontrolleret kalorieindtag. Et regelmæssigt indtag af grøntsager og frugt er samtidig med til at forøge dit stofskifte, da det kræver meget energi for kroppen at fordøje. 

 

Grøntsager og frugt er en form for kulhydrat. Når kulhydrat er tilgængelig i kroppen er det kroppens primære energikilde. Grøntsager og frugt har et højt indhold af fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Dette er en fordel, da kulhydraterne hermed optages langsomt i kroppens system, som medvirker til et stabilt blodsukker og energiniveau i løbet af dagen.

 

Sådan taber du dig. 

Et vægttab er bestemt af de kalorier du spiser vs. de kalorier du forbrænder. Et vægttab kræver et kalorieunderskud. Du kan komme i kalorieunderskud ved at indtage færre kalorier end du forbrænder, eller du kan øge din forbrænding ved at skrue op for dit aktivitetsniveau. Det bedste resultat opnår du hvis du justerer lidt på begge parametre, indtager lidt færre kalorier og øger din forbrænding. Du kan indtage færre kalorier ved at spise mindre, eller ved at spise fødevarer som indeholder få kalorier, som f.eks grøntsager. 

Læs mere om: disse fødevarer mætter bedst. 

 

Vores 3 bedste strategier til at spise flere grøntsager dagligt

 

1. Hold køleskabet fyldt med frugt og grøntsager

Du spiser den mad der er til rådighed! Er køleskabet derfor fyldt op med frugt, bær, snack grøntsager (grønt der kan spises uden tilberedning) og grøntsager der kræver tilberedning, vil du vælge dette over mere kalorietætte fødevarer, som du først skal ud at købe. Sørg for at køleskabet aldrig løber tør!

 

2. Spis minimum 1 knytnæve grøntsager eller frugt til hvert måltid/snack

Spis en knytnæve grøntsager/frugt til alle dine måltider i løbet af dagen. 5 knytnæver grøntager/frugt kan lyde af meget, især hvis du skal spise dem alle til et måltid, del derfor knytnæverne ud over dagen og spis dine grøntsager/frugt regelmæssigt. 

 

3. Tilbered grøntsager på forhånd

Vær proaktiv og kom på forkant med den efterfølgende dag. Lav fx ekstra grøntsager til aftensmaden, så du har til madpakken dagen efter eller forvask, skræl og skær frugt og grøntsager, så du hurtig kan lave en madpakke eller en hurtig snack. 

 

Læs mere om hvordan du forbereder dig til at spise flere grøntsager dagligt

 

 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar