Skrevet af: Timmy Wæxfældt

Stop med spare og start med at bruge

Hvis du går og vurderer om du spiser den ene type frugt, eller grøntsag, frem for den anden pga. kalorieindholdet, så er du i gang med ”at klippe græs imens dit hus brænder”. 

Du bør måske fokusere på at bruge energi i stedet for at spare på den. 

 

Du stjæler fra de fattige! 

Forestil dig at stjæle penge fra en hjemløs. Der er ikke meget at komme efter. På samme måde fungerer det, når du prøver at komme i energiunderskud og samtidig har et lavt aktivitetsniveau.  

Hvis dit daglige energiforbrug er meget lavt, betyder det, at selv de mindste udsving i hvad du spiser, kan koste dig dit vægttab! Er du en inaktiv kvinde eller mand skal du fjerne ca. 1/4 af hvad du spiser i løbet af en dag for at kunne tabe bare 0,5kg om ugen. 

Eksempel:

Ønsket vægttab pr. uge 0,5kg = 3.500 kalorier. Fordel på 7 dage = 500 kalorier/pr. dag  

 

Kvinde – 75kg - BMI +30 - Inaktiv – daglig energiforbrug 1.875 kalorier 

500/1.875*100 = 27% af alt mad skal fjernes hver dag  

 

Mand – 90kg – BMI +30 - Inaktiv – daglig energiforbrug 2.250 kalorier 

500/2.250*100 = 22% af alt mad skal fjernes hver dag  

 

At fjerne ¼ af alt den mad du spiser i løbet af en dag. kan føles som et stort indgreb i din hverdag og i dine normale madvaner. Det resulterer ofte i ændringer der er så store, at de kan være svære at holde ved, eller at de er så langt fra hvordan du gerne vil leve, at de aldrig leder til at varigt vægttab. 

Frygt ikke, for du kan selv gøre det nemmere og mindre indgribende.

 

Stjæl fra de rige  

Mere fysisk aktivitet, af hvilken som helst slags, vil øge dit energiforbrug. Hvor meget du øger dit energiforbrug, afhænger af hvor længe og hvor hårde dine aktiviteter er. 

Lad os sige du sigter efter en daglig forøgelse på 300 kalorier, hvilket vil betyde at du kun skal fjerne ca. 1/5 af dine daglige kalorier kontra ¼. 

Det passer ca. med: 

90 minutter fysisk aktivitet ved lav intensitet. F.eks. gang, grov rengøring, rolig styrketræning 

60 minutter fysisk aktivitet med moderat intensitet. jogging, cykling, groft havearbejde, styrketræning,  

30 minutter fysisk aktivitet ved høj intensitet. F.eks. Løb, spinning, intens styrketræning, Crossfit 

 

Hvilken tid og intensitet du vælger, bør afhænge af hvad du godt kan lide, og hvad der passer ind i din livsstil. Dog slår vi et slag for styrketræning, da det er med til at øge din muskelmasse, der vil hæve dit energiforbrug selvom du sidder stille 😉  

 

Nu kan du i stedet overveje hvilke aktiviteter du har lyst til at lave, i stedet for at overveje hvor du næste gang skal ”stjæle” kalorier fra. 

Kunne du tænke dig hjælp med at komme i gang med en aktiv livsstil og vil gerne prøve et træningscenter, har vi stor erfaring og står klar til at hjælpe dig. 

Mød os til en uforpligtende samtale og prøvetræning ved at skrive til os her.

 

Referencer

Sundhed.dk

Timmy

Timmy Wæxfældt har gennem en lang årrække arbejdet med træning. Han har selv gået igennem et større vægttab, og siden har træning haft en stor plads i hans liv. Han har mange fine titler på CV’et, som både inkluderer Danmarksmester i styrkeløft og Danmarksmester i Athletic Fitness. Timmy er uddannet Diplomtræner, ernæringscoach og har også en lang række andre kurser på CV’et..

Til dagligt bruger Timmy sine kompetencer i Unlimited Performance, som han også er medstifter af. Timmy er særligt interesseret i fedttab og muskelopbygning samt træning af atleter. Han brænder for at give sine klienter den nyeste viden inden for sit felt og være med til at give dem en bedre hverdag.

Læs om Timmy her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar