Skrevet af: Anne Søndergaard

Styrketræning forbedrer din insulinfølsomhed

De fleste har hørt om insulin før. Mange forbinder bare homonet med sukkersyge. Faktum er, at insulin spiller en vigtig rolle i forbindelse med din træning, ligesom styrketræning har en positiv effekt på din insulinfølsomhed. Gør dig selv den tjeneste at læse denne artikel og blive klogere på insulin.

 

Hvad er insulin?

Insulin er blandt andet hormonet som er med til at sænke dit blodsukker. Hormonet produceres i bugspytkirtlen og insulinproduktionen øges når blodsukkeret er højt, f.eks. efter et måltid.

Insulins funktion er, at hjælpe blodsukkeret ind i cellerne, hvor sukkeret herefter bruges til at udføre arbejde. Uden insulin vil dit blodsukker forblive højt. Hvis blodsukkeret er forhøjet i en længere periode, kan de beskadige nervevævet og medføre sygdomme såsom hjertekar-sygdomme og type-2 diabetes.

 

Insulinfølsomhed

Insulinfølsomhed beskriver evnen til at transportere sukkeret fra blodet og ind i cellen. Insulin fungerer som en "nøgle" der åbner muskel-, lever-, eller fedtcellen, således at sukkeret kan komme ind i cellen og væk fra blodet. På den måde forbliver dit blodsukker stabilt. Insulinfølsomhed handler om at have en velfungerende "nøgle" for at undgå at dit blodsukker forbliver højt. På den måde undgår du også de ovennævnte sygdomme.

En lav insulinfølsomhed kaldes også for metabolsk syndrom og omfatter insulinresistens, fedt omkring maven (abdominal fedme), forhøjet blodtryk (hypertension), og kan forsage kardiovaskulær sygdomme, samt uhensigtsmæssige sammensætninger af fedtceller i blodbanen.

Insulinresistens betyder, at sukkeret ikke effektivt kan trænge ind i cellen - "nøglen" er altså i stykker. Når blodsukkeret ikke kan komme ind i cellen, så forbliver sukkeret i blodbanen. Så længe blodsukkeret ikke kan trænge ind i cellen, så befinder sukkeret sig i blodbanen. Når sukkeret er i blodbanen, så stiger insulinproduktionen for at hjælpe med at transportere sukkeret væk. Lav insulinfølsomhed øger risikoen for kardiovaskulære sygdomme med ca. 5 gange og risikoen for type-2 diabetes.

 

Insulinfølsomhed og styrketræning

Musklerne optager størstedelen af sukkeret fra blodbanen, og det tyder derfor på, at en større mængde muskelmasse kan forbedre din insulinfølsomhed. Det er dog stadig uvidst hvorfor.

 

Studier viser, at muskelarbejde, såsom styrketræning, kan forbedre insulinfølsomheden. Dette skyldes at sukkeret kan komme ind i muskelcellerne uden insulin når de er aktive og i en periode bagefter. Træning forbedrer også mængden af sukkertransportører som effektivt transporterer sukkeret ind i muskel- og fedtcellerne.

 

Et studie viser desuden, at en øget muskelmasse sænker risikoen for at udvikle type-2 diabetes og insulinresistens, da en større muskelmasse (relativt til kropsvægten) forbedrer insulinfølsomheden. Styrketrøning kan øge din muskelmasse samt forbedre din knoglestyrke. Derudover kan styrketræning bidragt til dit fysiologiske velvære.

 

Tips til at øge insulinfølsomheden

Vil du gerne forbedre din insulinfølsomhed? Så har vi et par punkter du kan fokusere på:

- Dyrk motion (meget gerne styrketræning) flere gange om ugen

- Oprethold en sund kropsvægt

- Øg din muskelmasse

- Sund livsstil med et højt indtag af grøntsager, fuldkorn og gode proteinkilder

- Daglig fysisk aktivitet

- Sørg for at få nok søvn

 

Referencer

Relative Muscle Mass Is Inversely Associated with Insulin Resistance and Prediabetes. Findings from The Third National Health and Nutrition Examination Survey. 2011.

 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar