Skrevet af: Anne Søndergaard

Er proteinpulver kun for folk der træner?

Proteinpulver er et kosttilskud, på lige fod med andre kosttilskud, som er et tilskud udover din almindelige kost. Får du i forvejen nok protein igennem din kost, har du ikke behov for tilskud af proteinpulver. Har du svært ved at få nok protein igennem kost kan proteinpulver være et rigtig godt supplement. Læs med og bliv klogere på om proteinpulver er noget for dig. 

Læs også: Er protein tilskud nødvendige for at svære sund?

 

Hvad er proteinpulver

Der er intet magisk over proteinpulver, det er et kosttilskud, som indeholder en høj procentdel af protein. Proteinpulver fremstilles ved at udvinde proteinkomponenten i en fødevare igennem en række forskellige behandlingsmetoder. Proteinpulver kan fremstilles af en række forskellige fødevarer bl.a. mælk, ris, æg, soja osv. Forskellige proteinkilder kræver forskellige udvindingsmetoder.

 

Hvor meget protein har du brug for

Protein er kroppens byggesten og er et af de vigtigste næringsstoffer når det kommer til at forbedre din form. Protein kan hjælpe dig med at holde dig mæt og dermed spise mindre, da det mætter mere end de andre næringsstoffer, kulhydrat og fedt. Protein hjælper dig også̊ med at vedligeholde, eller endda opbygge muskelmasse, og forbedre din kropssammensætning. Protein forbedrer samtidig immunfunktion og restitution.

Fødevarestyrelsen anbefaler 10-20 % af dit daglige energiindtag kommer fra protein. 

Det betyder, at har du et ligevægtsindtag (det vil sige du hverken taber dig eller tager på) på 2000 kcal dagligt, vil 10-20 % af dit energiindtag svare til 200-400 kcal. Protein indeholder 4 kcal pr. gram, hvilket vil svare til 50-100 g protein pr. dag. Omregnet til mad, indeholder 100 g. kyllingebryst ca. 20 g. pr. 100 og skyr indeholder ca. 10 g. pr. 100 g.

Læs også: Sådan beregner du din daglige energibalance

Fødevarestyrelsen mener, at de fleste danskere får mere protein end de har brug for dagligt, vi mener tværtimod det modsatte. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er både meget lavt sat ift. proteins effektive appetitkontrol og nyeste studier der viser, at du med et større proteinindtag bedre vedligeholder og opbygger din muskelmasse.

 

Fordele ved at spise mere protein

Der er mange fordele ved at spise mere protein og dermed dække en større mængde af din daglige energi fra protein. 

Flere studier har undersøgt et proteinindtag på 1,6g-2,2g kg kropsvægt og helt optil 3,4 g pr. kg kropsvægt, hvor mere protein kan være fordel ift. at ændre på kropskompositionen. 

Er du fysisk aktiv vil dit behov for protein være større, end hvis du ikke træner, da du nedbryder din muskelmasse ved træning, som skal genopbygges, hvilket kræver protein. Selvom du ikke træner kan du med fordel øge dit indtag af protein, hvis du vil slanke dig eller reducere din fedtprocent. Da protein kan hjælpe dig til bedre mæthed og dermed større tilfredsstilles med din mad, under kalorieunderskud. 

Der har desuden ikke vist sig at være bivirkninger ved at spise mere protein for raske mennesker, hvor man tidligere troede at det kunne påvirke nyrefunktion.

 

Tager du på af proteinpulver

Vægtøgning skyldes kalorieoverskud og kan ikke skyldes en specifik fødevare. Forestil dig at dit daglige kalorieindtag er lige som et glas vand. Om det er nutella eller proteinpulver der får glasset til at flyde over, er som udgangspunkt underordnet, da det samlede regnskab er, at glasset er mere end helt fyldt (kalorieoverskud) og det er kalorieoverskuddet der har betydning for din vægtøgning. 

 

Er proteinpulver for dig?

Har du svært ved at indtage tiltrækkeligt med protein, vil proteinpulver være et tilskud for dig. Vil du gerne lave et nemt og velsmagende måltid på få minutter (uanset om du træner eller ej), så kan proteinpulver være en nem kilde til protein, som ikke kræver tilberedning. 

Vi anbefaler ofte en SuperShake, som er et komplet blendet måltid, med grøntsager og proteinpulver. Det smager godt, mætter godt og så tager det ingen tid at lave. 

Vil du lære mere om SuperShaken og dens fordele? Så kan du læse mere her: SuperShake - Et komplet blendet måltid

undefined 

Referencer

A high protein diet (3.4 g/kg/d) combined with a heavy resistance training program improves body composition in healthy trained men and women – a follow-up investigation

Anne Marie

Anne Søndergaard har trænet gymnastik hele sit liv og har udvidet sit felt med træning og fitness. Hun har en bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet og er derudover også uddannet Diplomtræner og ernæringscoach. Anne Marie har desuden også placeringer indenfor vægtløftning.

Hun er i særdeleshed optaget af at træne kvinder, men interesserer sig også i høj grad for ernæring. Udover at være en del af Unlimited Performance, har Anne også sin egen madblog, hvor hun eksperimenterer og deler lækre og sunde opskrifter.

Anne brænder for, at hendes klienter skal blive den bedste version af dem selv. Som underviser på Unlimited Performance’s bootcamps for kvinder, baner hun vejen for, at flere kvinder skal styrketræne og finde glæden i træning

Læs om Anne Marie her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar