Skrevet af: Kasper Odsbjerg

Sådan holder du ved dine gode kost- og træningsvaner i ferien

Det er sommer, det er sol og det er ferie (i hvert fald for de fleste).

Ferier, eller andre situationer hvor den normale hverdagsrytme brydes, kan ofte medføre komplet pause fra dine gode kostvaner, fra træningen og fra din søvnrytme.

Det er en skam!

Hvis du ændrer din mentalitet og tænker lidt mindre, i stedet for komplet pause, kan du opnå fantastiske resultater med din krop, i stedet for altid at stagnere det samme sted.

 

Use it or loose it

Det er desværre den barske sandhed.

Bliver nervesystemet og musklerne ikke stimuleret, så har kroppen ingen grund til at være veltrænet og stærk. Kroppen tilpasser sig altid til de krav den bliver udsat for. 

Det er svært at sige hvor hurtig og hvor meget styrke og muskelmasse du mister, men holder du komplet pause går det væsentlig hurtigere end hvis du træner lidt mindre.

 

Tænk lidt mindre

Det er ærgerligt og demotiverende at bruge flere måneder på at indhente din nuværende form efter en periode uden træning – og måske kommer din næste pause lige som du har nået dit tidligere niveau? I så fald vil du altid nå den samme top. 

Kan du træne lidt mindre og vedligeholde i udfordrende perioder, så vil du hele tiden blive en bedre version af dig selv. 

Lidt mindre kan enten være træning færre gange om ugen, kortere træningsprogram, træning med egen kropsvægt, en løbetur eller andet træning der kan hjælpe dig med at vedligeholde din fysiske form. 

 undefined

undefined

Træning hjælper dig med at spise sundt

Træning har det med at starte en kædereaktion af andre vaner og styrke lysten til at spise sundt, sove bedre og holde ved dagligdagsrytmen selvom det er ferie. 

Selv 1 træning om ugen er nok til at holde styrke dine andre vaner og til at holde din muskelmasse og styrke nogenlunde intakt, indtil du er klar til at øge din træningsmængde igen. 

Her kan du læse mere om nøglevaner

 

Træningsprogram uden træningsudstyr 

Her er forslag til et lår-balle-mave program du kan træne 1-2 x om ugen imens du er på ferie, istedet for at holde pause.

A1: Split Squat - Bulgarian - Bagerste ben på stol
A2: Squat - Kropsvægt
A3: Hip Thruster - Ryg på sofa
A4: Push Up - På tæer/gulv/til bord
A5: Situp

Lav så mange gentagelser du kan i hver øvelse, lige efter hinanden, i 2-4 runder.

PS: En is smager MEGET bedre efter en god træning :).

 

Har du brug hjælp til at bygge muskler, blive stærkere og føle dig fantastisk tilpas? Så kan du booke en gratis samtale og høre hvordan vi kan hjælpe dig. 

God sommer. 

Kasper

Kasper Odsbjerg har mange års erfaring under vægtstangen og har siden 2004 beskæftiget sig med styrketræning. Han har op til flere placeringer inden for styrkeløft i bænkpres og er uddannet fysioterapeut. Derudover er han også uddannet Diplomtræner i fysisk træning og ernæringscoach

Han bruger sin erfaring til at hjælpe andre mennesker med at opnå deres personlige mål. Derudover bruger han sin teoretiske og praktiske erfaring til at skrive uddybende artikler omkring træning og kost. Kasper bestræber sig på at have den nyeste viden indenfor sit felt. Derudover er Kasper én af stifterne af Unlimited Performance.

Kasper brænder for at hjælpe andre til at få en bedre og mere positiv hverdag, hvor både kost og træning er inkorporeret. Han er særligt optaget af genoptræning, skadesforebyggelse samt fedttab og muskelopbygning.

Læs om Kasper her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar